Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
mand opererede, med hvilken menneskekundskab han optraadte, naar
det gjaldt at udnytte den tillid, han nød. Og alle bedrog han.
Hvorledes forklare sig dette?
Hvorledes bringe det skidne sorte i denne mands karakter til at
harmonere med det lysende hvide, hvorledes psykologisk udrede, at
svindleren er en samfundsstøtte, velgjøreren en gemen forbryder?
Fra jeg var gut har det altid forekommet mig, som kunde
videnskaben aldrig stilles ’overfor interessantere og vanskeligere problemer
end dette om forbryderens psykologi, og den dag i dag mener jeg, at.
vi hverken teoretisk eller praktisk seet kjender mange spørgsmaal, som
det er af større betydning at løse.
For 20 aar siden mente Lombro s o, at han havde fundet
forklaringen. , Forbryderen er født forbryder, sa han. Han er skabt
anderledes end „vi andre", skabt slig, at han, hvad der saa hænder,
uvægerlig maa ende som forbryder, selv om det kanske ikke altid blir
opdaget og erkjendt, at han er det. Og han belagde denne sin teori
med en utallighed af undersøgelser, der skulde bevise, at forbryderen
endog i det rent ydre var anderledes skabt end „vi andre".
Bortseet fra, at videnskaben endnu ikke har anerkjendt og
sandsynligvis aldrig vil komme til at anerkjende rigtigheden af
Lombro-so s lære, skal her kun peges paa, at der jo ingen forklaring var
opnaaet ved den, selv om den var sand. Det gaadefulde var alene
forklaret ved noget endnu mere gaadefulde Ti hvad var igjen grunden
til, at et stakkels barn stik mod alle menneskelige og guddommelige
love, i strid med al fornuft, skulde være forud bestemt til at ende paa
skafottet ved en skjæbne, der var uafvendelig !
Det var en lære saa ivforenelig med al moral, at
muhamedanernes fatalisme ikke kunde maale sig med den. Lombroso forsøgte
at ta braadden af den ved at betone, at vistnok maatte enhver
„de-linquente 11 a to", som slagordet lød, blive en forbryder, men han kunde
blive en uopdaget. Dersom man herpaa skulde bygge nogen
morallære, maatte elet i alle fald blive en, der satte det at skuffe og
bedrage som den høieste pligt, og det at synes høit over det at
være.
Men Lombroso er visselig ikke fremtidens morallærer, og hans
forklaring af forbrydelsen er en vild hypotese.
Ganske vist. Denne hypotese har virket i høi grad befrugtende
og oplivende paa forskningen, saa at denne nu mere og mere synes
at faa en ny opfatning af forbrydelsen, idet den nemlig, i tilslutning
til en genial fransk sindssygelæge Mor ei, ser forbrydelsen som et.
led i en hel kjæde af fænomener, der har samme oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
