Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Forbrydelse, selvmord, sindssygdom og kretrnisme m. m. er, siger
Mo r ei, altsammen en følge af, at slægten udarter eller vanarter. Det
beror da paa omstændighederne, om en mand skal blive sindssyg eller
forbrydersk, men — og det er det store lyspunkt i denne ellers saa
triste lære, — han behøver ikke at blive, maa ikke blive en af
delene, han kan ogsaa blive frisk, ikke forbrydersk. Det menneske,
der fødes i en udartet, eller — som han kaldte det — degenereret
slægt, har ganske vist et kainsmerke paa sin pande, men dette
kains-merke kan aftvættes og virkningen af den sørgelige arv neutraliseres.
Ved at se iorbrydelsen i sammenhæng med selvmord,
sindssygdom o. 1. har man opnaaet en bedre ’ oversigt over de fænomener, som
det gjælder at forklare, men en forklaring — nei!
Ti selv den sindssygelæge, der sidder inde med cle fleste .og bedste
forudsætninger for at se klart, støder uafladelig hovedet mod nye
gaa-der, og jo klarere han ser, desto flere gaader øiner han ogsaa. Og
alle ser vi hver dag foreteelser, som ved sin hemmelighedsfuldhed
slaar os med gru og faar os til at mindes gamle dage,- mindes den
tid, da folk faldt om paa gaderne, eller medens de sad i festligt lag
og intet ondt anede, og der rundt dem reiste sig et angstskrig:
pesten!
Det, at ingen vidste, hvor den kom fra, eller hvem den næste
gang skulde ramme, at ingen anede, hvorledes man skulde beskytte
sig mod den, forøgede det rædselsfulde ved clen.
Sindssygdommen slaar ikke saa momentant og i regelen langt
mindre dramatisk, men paa den opmerksomme iagttager virker den
ofte med samme uhyggelige uberegnelighed som pesten dengang.
Et par eksempler, valgte i flæng.
En mand paa nogle og treti aar indbragtes i begyndelsen af mai
paa et af vore asyler som lidende af en tungsindig forstemthed, en
ganske almindelig melankoli, saadan som vi atter og atter ser den i
løbet af nogen tids asylophold helbredes. Han tilhørte en bondeæt,
hvor der var forekommet flere tilfælde af sindssygdom, og hvor flere
af mændene havde været drukkenbolte, men han selv havde altid
været forsigtig med brændevin og levet meget stille. I løbet af tre uger
kom han sig godt og var i begyndelsen af’ juni saa flink, at man saa
smaat begyndte at tænke paa hans hjemsendelse, da der, rapid, i løbet
af nogle dage udviklede sig en tilstand saa fortvilelsesfuld, at jeg kun
kan antyde dens natur: han spiste ikke, sov ikke, sad dag og nat paa
sengekanten og ventede paa at blive brændt levende og saa komme i
belvede.
Der kunde intet paavises, som kunde forklare den indtraadte for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
