Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Men spørgsmaalet er, om hensynet til denne mellemklasse er saa
vægtigt, at man af den grund bør opretholde straffeprincipet.
Under de forhaandenværende forholde kan der vel neppe være
dissens om, at dette spørgsmaal nu maa besvares med ja.
Hvis det imidlertid skulde lykkes at udvikle hvert eneste individ
derhen, at straffetrudselen for det vilde blive overflødig, vilde straffen
kunne afskaffes, og man behøvede alene at beholde bestemmelser, ifølge
hvilke samfundet kunde værge sig mod en antisocial handling paa
samme maade, som man værger sig mod pest og vilde dyr.
Det kan ikke noksom betones, at saadanne foranstaltninger intet
har tilfælles med straf, —- en opfatning, som ogsaa statsraad, prof. dr.
jur. Francis Hagerup har gjort sig til talsmand for paa første
norske kriminalistmøde i Kristiania 1892.
Jeg kan ikke indse, at det skulde være en utopisk tanke at virke
for, det at bringe loven og straffetrudselen til at blive overflødige for
mængden.
Saasandt alle vi, som mener, at vi ikke med klart omdømme er
istand til at ville begaa en forbrydelse, selv om vi vidste, vi vilde
forblive uopdagede, fordi vi i os selv, i vor bevidsthed om vor brøde
har en dommer, vi ikke kan løbe fra, saasandt vi tror os at være
opdragne til et livssyn, som ikke skjeler til straffelovens advarsler, —
saasandt’ maa vel ogsaa andre kunne udvikles derhen. Utvilsomt, —
det lader sig gjøre. Og midlet er kundskab. Ikke kundskab om,
hvad en hel del agtværdige herrer har skrevet paa græsk og andre
klassiske sprog, men kundskab om de evige love, der behersker
alnaturen cm os, den natur, til hvilken mennesket staar i en uendelig
intim relation, og kundskab til den moral, som denne natur prædiker
med saa vældig en røst.
IV.
For mængden kan straffetrudselen blive overflødig, — en sætning,
jeg maa finde mig i, at man betegner som et portulat indtil videre.
Men der vil altid blive nogle, for hvem den vil være unyttig, og
overfor hvem det vil være nødvendigt at erstatte den med andre
forholdsregler, der ikke i det ydre vil skille sig meget fra det,’ vi nu
anvender som straf, men som dog i sit væsen vil være noget ganske
andet.
Disse nogle er de degenererede, der ikke altid erkjendes som
sindssyge eller forbryderiske.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
