Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Man kunde kalde dem „sjælelige undermaalsmennesker".
Der er neppe mange, som er biet i den grad miskj endte, som de.
Aar efter aar, menneskealder efter menneskealder, ja fra man
begyndte at faa et ordnet retsvæsen og til den dag i dag, har
juristen siddet paa sit dommersæde og dømt til fængsel og strafarbeide
tusener og atter tusener af disse samfundets stedbørn, disse
undermaals-mennesker, fordi der staar i loven, at den, som begaar den og den
handling, skal ha den og den straf, medmindre han er sindssyg, og
fordi han mener, at han saa godt som nogen kan afgjøre, hvorvidt en
person er sindssyg eller ikke. Men de sjælelige undermaalsmennesker
anser han ikke for sindssyge, ja, han anser det ligefrem for et
bedrøveligt udslag af’ misforstaaet forbrydervenlighed, naar lægen vil
paastaa en saadan forbryders sindssygdom. Jeg har seet en
sagkyndig erklæring fra en distriktslæge, der med en virkelig sjelden
og høist priselig erkjendelse af sin egen inkompetense udtalte sig
for det ønskelige i, at vedkommende blev undersøgt af en
specialist i sindssygdom. Denne erklæring var af fogden paa stedet givet
saadan paategning:
„Dette finder jeg ikke Grund til at foranledige efter mit tidligere
Kjendskab til Personen, der for 3 Aar siden ved Lagmandsretten er
dømt for et Indbrudstyveri, meget ligt det her omhandlede, paa samme
Sted, fra samme Person."
Retten maa imidlertid have fundet, at den omstændighed, at han
for 3 aar siden blev dømt, ikke udelukker, at han nu er sindssyg,
ja, maaske har den ogsaa tænkt saapas fornuftigt, som at anse det for
ikke umuligt, at han allerede dengang var sindsyg.
Han blev nemlig efter rettens foranstaltning indlagt paa asyl.
Naar sindssygelægerne i næsten alle de tilfælde, hvor retten spør
om en anklagets sindstilstand, kommer til det resultat, at den
anklagede er sindssyg, er dette langtfra udslag af nogen sødladen
forbrydervenlighed, men et udtryk for, at der kun spørges, naar det ogsaa
for jurister maa ansees for ikke usandsynligt, at vedkommendes mentale
tilstand ikke er i orden.
Der spørges ikke ofte nok. det er sagen.
Paa den sidste krhninalantropologiske kongres i Bruxelles svarede
prof. van Hamel, Hollands første jurist og en af foregangsmændene
for den moderne juridiske skole, en dommer, der havde talt ud af en
lignende opfatning: „Hr. Mejsers har sagt: Det er vor, øvrighedens,
Konferer forøvrigt mit foredrag paa 3die Kremiualistmøde i
Kristiania Høsten 1894 i Tidsskrift for den norske Lægeforening 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
