Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
-vil senere kunne begaa langt farligere handlinger, hvis man ikke
stopper ham itide.
Og for det andet er det regel, at de individer, der som sin
første forbrydelse begaar de] farligste handlinger, mordattentater og
lignende, de frembyder allerede paa forhaand eiendommelige psykiske
abnormiteter, for hvilke de ikke sjelden søger lægehjælp, længe inden
de skrider til sin forbryderske handling. Man behøver bare at tænke
paa paranoikeren.
En person, der lider af paranoia eller forfølgelsesvanvid, anser
sig i regelen for at være udsat for skadelig paavirkning af en eller anden
slags, og henfører efterhaanden alle sine plager til en bestemt kilde.
Det kan nu hænde, at den ene, hvem han anser for aarsagen til al
sin elendighed, virkelig engang har tilføiet ham en krænkelse, eller
det hænder, og det er ikke sjelden, at han mener, de skriver sig fra
den læge, hos hvem han fra begyndelsen søgte hjælp for mere
ubestemte sensationer, som hyppig indleder sygdomsbilledet. Da han ikke
kan bli sine lidelser kvit, fæstner sig hos ham den’ tanke, at naar han
faar ryddet den ene sande aarsag til dem afveien eller i alle fald
kommet ham tilstrækkelig tillivs, vil han attter gjenvinde sin helbred. Og
følgelig skyder han ham ned eller kvæler ham eller procederer mod ham.
En saadan tilstand burde enhver læge kunne kjende, men det
eiet beklageligt forhold, at kundskaberne i psykiatri hos os
almindeligvis er yderst mangelfulde. Det kan man dog ikke bebreide vore
læger, men vel dem, hvem det paaligger at sørge for, at den
videnskabelige psykiatri her i landet ikke tilsidst ganske forfalder.
Forhaabentlig er den tid ikke fjern, da en forandring her forestaar, og i ethvert
tilfælde tviler jeg ikke paa, at den norske lægestand, der altid har
havt et meget aabent øie for videnskabelige spørgsmaal, vil vide at
følge med, saa man, naar der blir mere brug for dens hjælp, trygt
tør henvende sig til den.
Ti kravet er det, at man i stedet for straf skal sætte
lægevidenskabelig behandling i alle de tilfælde, som egner sig dertil, og det er
min mening, at i tidens løb flere og flere tilfælde vil tilfalde lægen,
saaat straffen vil blive mere og mere sjelden og omsider — om et des
værre endnu uberegneligt tidsrum — ganske bortfalde.
* *
, *
Naar jeg nu gjennemlæser de foran staaende sider, nogle
maaneder efter at de er nedskrevne, og jeg sammenligner de tanker, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
