Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - VI - Paul Berthon: Moderne dekorativ kunst i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 22
paa clem forfægtes, med dem, dagens aviser gir udtryk i anledning af
det seneste i Kristiania stedfundne mord, kan jeg ikke andet end at
gribes af dybt mismod.
Det er mere end sørgeligt i slutningen af det nittende
aarhundrede at se den offentlige opinion kræve en forbryder henrettet, efterat
han af fagmænd i den beedigede erklæring, de paa embedsvegne har
afgivet, udtrykkelig har været betegnet som sindssyg. Ja, hvad værre
er, — man ser læger og kvinder offentlig forlange hans henrettelse
aden skaansel. Der savnes endnu en præst i dette koncilium, saa
vilde man have alle dem, der først og fremst burde være
humanitetens bærere, repræsenterede blandt brutalitetens og barbarismens
talsmænd, for hvem kravet ikke længere er straf, men hævn.
Det er nedslaaende at se, ’— ganske vist!
Men ligesaa vist, som jeg tror, at det, jeg ovenfor har hævdet, i
det store hele er bygget paa de tanker, hvoraf den fremtidige
straffe-retspleie vil komme til at præges, ligesaavist anser jeg det for min ret
og min pligt at fremholde dem uden hensyn til, at jeg ikke kan vente
at finde nogen tilslutning til min opfatning hos det store publikum, ja
selv med resiko af at bli endog temmelig ublidt behandlet for, hvad
jeg har sagt.
Rotvold, (5te januar 1895.
Henrik A. Th. Dedichen,
Reservelæge.
Moderne dekorativ kunst
i Frankrige.*)
Det er sikkert, at vi nu oplever en renæssance i vor
dekorative kunst.
Man er blevet træt af de gamle schabloner, som den moderne
kunst er stivnet ind i fra det XVI’de aarhundrede af, og det ser endelig
ud, som vi har forstaaet, at den græsk-romerske dekoration, udartet
ved renaissancen, maaske ikke er kunstens sidste ord og den yderste
grænse for dens udvikling. Vi tror, at det er bedre og mere .logisk
at søge en moderne dekoration, som er i harmoni med vor nuværende
civilisation, end med gold ærbødighed at holde paa de døcle
civilisationers antike kunstformler.
For nogen tid siden vilde en kunstner tro, at det gik nedover med
ham, dersom han beskjæftigede sig med dekoration, dersom han for-
*) L’Ermitage. Fé vri er 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
