Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Fredrik Vinsnes: To prosadigte - En Silhouetete - Nirvana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Hvad vil du ved „barmhjertighedens hus"?
For dig er ingen naade!
Forbandet være du!
I svar synd har din moder undfanget dig.
Efraim! Efraim!
Din fader løftede sin søsters bludsel —.
Kanaans døtre har dine fædre taget tilægte.
Din faders faders fader stjal
af det indviede brød.
For dig Efraim er der ingen naade,
thi vel gjør herren miskundhed i tusinde led;
men dine fædres synder var skarlagenrøde,
var blodrøde som aftenhimmelen over Askalon".
De hæse skrig gav skingrende gjenlyd,
gav ekko gjennem dammens fem buegange —.
Han svarer dem ikke.
Han var døv og stum.
Ubevægelig staar han med hævede arme,
høi og mørk tegnet mod den hvide mur —.
Han stirrer og stirrer opad,
at han maatte se,
naar engelen kom, og vandene rørtes.
Han stirrer og stirrer.
Den hellige brusen kunde han ikke fornemme.
Nirvana.
Med et lotosblad i min haand
sidder jeg,
og lader min sjæl synke —
dale gjennem jeget
dybt — dybt ind
i det uendelige alt —.
Med mit ansigt opadvendt
sidder jeg
og lader min sjæl stige —
dybt — dybt ind
i det evige blaa —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
