Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Bergens scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Bergens scene.
Der har atter været revolte i teaterbygningen i Bergen.
Begivenheden hører til de ret regelmæssig tilbagevendende, og
miséren, som de altfor hyppige rystelser aabenbarer, er iøinefaldende
for alle. Efter saa mange aars forløb har teaterforholdene i
Bergen endnu bestandig vanskelig for at fæstnes, og under den megen
administrative uro skabes kunstnerisk stilstand eller nedgang.
Saameget kan alle se og saa langt er alle enige. Men saasnart de
sagkyndige og alle de mindre sagkyndige begynder at klarlægge
grundene til den bergenske nødstilstand, begynder allerede enigheden
at ophøre; og jeg idetmindste tilstaar uforblommet, at de
almindelig angivne aarsager til vanskelighederne ikke syneS mig
fuldgyldige.
Som den første hovedgrund til det bergenske teaters
ikke-triv-sel anføres pengemidlernes utilstrækkelighed.
Hvermand maa tilstaa, at det pekuniere rygstød er ringe.
Bergen er jo den anden stad i Norge, hvor staten og samfundet overfor
kunst endnu hovedsagelig indskrænker sig til velvilligst at give den
lov til at eksistere. Til at betragte kunst som en samfundsfaktor
og en meget vigtig, hvis vilkaar derfor maa pleies — er man ikke
naaet. I andre lande er det anderledes, og ogsaa dramatisk kunst
nyder godt deraf. Scenisk kunst betragtes der som et af mængdens
første dannelsesmidler og understøttes derefter. Der gives tyske
byer med lignende indvaanertal som Bergen, der yder deres
„Stadt-theater" tilskud af indtil tredive tusind mark, og det var let at nævne
franske stæder, der er endnu mindre, og som alligevel betaler
næsten det dobbelte for den ære at eie en scene. Selv i et ganske
lille land som Danmark har der været dem, som har ment, at selv
de meget smaa byers komedie burde ophjælpes. Det danske
venstre reiste for kun ganske faa aar siden i folketinget forslag om,
at selve staten skulde give et reisende selskab et tilskud af tredive
tusind kroner aarlig, mod at dette selskab dyrkede et nationalt
repertoire i solid udførelse. Forslagsstilleren gik særdeles rigtigt ud fra,
at teaterkunst var et opdragelsesmiddel, der tilhørte ikke blot
hovedstaden, men nationen, og naar forslaget faldt, skyldtes det
udelukkende formen, hvorunder det fremkom. Om principets rigtighed
var alle enige, og den dag, der sandsynligvis ikke mere er fjern,
da det første „byteater" grundes, vil i Danmark staten utvilsomt støtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
