- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
138

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Bergens scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

hele det perspektive, som er dette steds og kun dette steds. Det
fordrer en række af færdigheder opøvede ved brug . . . .

Og i Bergen har man oplevet det under: at en valgt teaterleder
for første gang satte sine ben paa scenen — — — efter at han
var blevet udnævnt til teaterleder.

Kunde der, kan der begaaes en mer ødelæggende feil ?

Man vil imidlertid svare mig, at man har valgt forfattere, fordi
forfattere i alle fald eiede visse betingelser og fordi — uddannede
sceneledere fandtes der ikke.

Nuvel — clet er maaske sandt. Men hvis det er sandt, er det
paa allerhøieste tid at gjøre to ting: da hr. Bjørn Bjørnson er
ansat i Danmark,. maa man søge en uddannet sceneleder der, hvor
han findes, blandt fremmede; og mens denne fremmede
reorganiserer teatret, maa eier under hans veiledning uddannes en norsk
teaterleder.

Men her er visse vanskeligheder. Der er dem, som vil rykke
frem med paastanden om, at en fremmed kun med besvær kan lede
norske skuespillere. Det er desværre sandt. Men en fremmed
dygtighed kan ihvertfald lede dem bedre end en hjemlig ukyndighed.
Der er andre, som vil møde meel en anden indvending — den, at
indkaldelsen af en fremmed kraft vilde saare „den nationale følelse".
Jeg kunde tænke mig det muligt. Men det vigtigste er dog
virkelig dette: at eier endelig skabes et teater, som kan gjøre sit
arbeide i norsk aandsliv . . .

Lad saa tusinde gange teatret blive muret af en fremmed.

Et par fremmede kræfter skulde synes at kunne staa til
raadighed. Hr. August Lindberg har opgivet teatret i Gøteborg og
drager atter rundt meel en vandrende trup. Hans evne er kjendt,
og just som opdragende kraft er han hævet over min ros. Han,
der var den første Osvald og den første Sang, har vel fremdeles vist
saa megen kjærlighed til norsk kunst, at hans kaldelse ikke kunde
saare nogen følelse. Maaske vilde han kunne erhverves. Han eier
den utæmmelige lyst til at skabe, som vikle gjøre ham netop denne
opgave tillokkende. Og hvis der skulde bringes ofre for at erhverve
ham, var ofrene ikke bragte omsonst. Det er sceneleeleren, som
man behøver, ham først og fremst. For at erhverve ham, var
intet muligt offer for stort — — — ti uden ham vil alle andre
anstrengelser være resultatløse og ganske ligegyldige.

August Lindberg var manden.

Men kan han ikke erhverves, vilde eier maaske være endnu en
kyndig kraft at vinde. „Dagmarteatret"s sceneinstruktør, hr. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free