Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Bergens scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Og derefter kan vi gaa videre.
Bergens teaterbestyrelse har aar efter aar og gang paa gang
begaaet den skjebnesvangreste af alle feil: den har overgivet
teatrets ledelse til forfattere. Det nytter kun lidet, at nu i den sidste
tid endog Kristiania teater har efterlignet fremgangsmaaden og lagt
sceneledelsen i hænderne paa et par litterater, hvoraf den ene er
en udmerket skribent og ved siden af Arne Garborg utvilsomt
landets eiendommeligste kritiske begavelse. Feilen forbliver lige stor.
Ti sceneledelse og sceneinstruktion er en métier for sig — en
mé-tier, til hvilken man maa være uddannet; en métier, der fordrer
en sum af kundskaber og evner, der er saare særegne; en métier,
der kun kan øves paa basis af en hob af erfaringer, vundne i
praksis og paa selve den særlige virksomheds mark, der heder scenen.
Jeg har ofte fortalt den før og vil dog fortælle den endnu en
gang ’— den spøg, som Danmarks geniale sceneinstruktør, professor
Høedt, drev med mig, da jeg var en og tyve aar. Jeg havde
skrevet et skuespil og professor Høedt vilde hjælpe med ved dets
iscenesættelse. „Men først", sagde han, „ønsker jeg, at De
antyder mig Deres dessins . . . Der er de rollehavende — der er
scenen . . . Vil De besørge arrangementet" ....
Professoren gav mig en bog og i prosceniet en stol . . .
Jeg begyndte iscenesættelsen. Jeg havde skrevet stykket og
jeg var allerede teaterkritiker i et stort dagblad.
Efter ti minuters forløb havde jeg ladet elskeren forlade
scenen gjennem et vindu; elskerinden havde i tre minuter tre gange
kjørt i karussel om det samme bord, og den svagelige „moder", som
beklager sig over sine gamle ben, havde skiftet plads syv gange...
Forvirringen var ubeskrivelig.
Men jeg havde modtaget en lære, som jeg aldrig har glemt:
den, at sceneinstruktion og sceneledelse er en særlig kunst, som
fordrer særlige dyrkere. Siden har jeg studeret den i mange lande
og under mange mestre. Og dog ved jeg, at jeg den dag, jeg fik
et teater, endnu vilde være hjælpeløs paa mange punkter. At jeg
vilde forvolde skuespillerne megen tidsspilde, at jeg vilde bruge
mange omveie, der kunde undgaaes, og gjøre mig skyldig i
uendelig mange praktiske vildfarelser, som var urimelige.
Ti sceneledelse er en métier for sig, der øves i en verden for
sig — og kun kan øves af den, der kjender baade den métier og
den verden. Den fordrer en uddannelse paa selv de skraa brædder.
Den fordrer en paa stedet erhvervet kundskab om alle de love, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
