Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Monceaux: Benjamin Constant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
han var lidt skræmt ved se at sin sjæl saa hæslig, redigerede han sin
journal for sig selv alene, med græske bogstaver. Uheldigvis har der
senere været indiskrete mennesker, som fandt ud af hans hemmelige
tegn. Naar det kommer til stykket, laa det kanske heller ikke
udenfor hans beregning.
Af denne Journal, som han synes at have fortsat hele sit liv,
besidder vi kun et stort brudstykke, som gaar fra 1804 til 1816, og
som nylig blev offentliggjort i Revne nationale. I disse dage er
den udkommen i bogform sammen med en del breve, for størsteparten
til Mme de Nassau (mellem 1789 og 1813) og Mme de Charriére
(mellem 1792 og Qö)*). Hertil kommer da hans allerede tidligere kjendte
korrespondance: breve til hans familje, især til Mme Rosalie de
Constant: breve til en kusine, der var ligesaa aandrig som pukkelrygget;
breve til Mme de Charriére, til Mme Récamier etc. Og herigjennem falder
der da ny belysning over denne gaadefulde skikkelse. — Ikke saaledes
at forstaa, at dagbogen lærer os mange nye kjendsgjerninger; men
den forklarer os det kjendte, binder det sammen og viser os, hvad der
ligger under. Den skaber etslags enhed i denne paa modsigelser saa
rige tilværelse, i dette fysionomi, som altid var rede til at forstille
sig, og viser os den logiske sammenhæng mellem modsigelserne.
Fremfor alt forklarer den os manden ved at forenkle ham. Det
synes nu, at alt hos Benjamin Constant kan henføres til disse tre
træk: aandsklarhed, alt beherskende egoisme, løshecl (veulerie).
Klar var han til at bli ræd over, til at faa en til at tvile paa
helgenernes dyd. Herfra stammer alle de store egenskaber, som han
besad i saa høit maal: naar undtages fantasien, som var lidt tør hos ham,
var ingen af intelligensens gaver negtet ham. Som barn var han
tidlig moden og var altid besat af trang til at se klart i sig selv og
andre. Tolv aar gammel talte han om alting som en akademiker, han
lavede sange, og han skrev til sin „kjære tante Pauline" i en
galant, let spillende tone, hvor ironien allerede begynder at stikke
igjennem. Han fuskede ikke med sine idéer og lod sig heller ikke
selv imponere af dem. Han var en gjennemtrængende psycholog, fordi
han vovede og altid magtede at se oprigtig paa sig selv. Han var
en god logiker, flink historiker, dygtig skribent og en skarp
iagttager af sine samtidige, fordi han havde et klart syn og altid tog
personer, idéer og kjendsgjerninger for alvor. Han var en
veltalende, aandrig og glimrende causeur, fordi han i øieblikket opfangede
lighedspunkterne og modsætningerne, individernes latterligheder og
gjenstandenes eiendommelighed.
*) Journal intime de Benjamin Constant et Lettres ä sa famille et ses amis
précédés d’une Intr o du etion, par DMelegari; Ollendorf, 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
