Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Monceaux: Benjamin Constant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Denne aandsklarhed skylder han selv sine beskedneste dyder.
Thi han var ligesaa grundig, som han var glimrende; derpaa finder
vi mange afgjørende beviser i hans dagbog. Han var en af sin tids
kiindskabsrigeste mænd; han talte flydende fire eller fem sprog; han
.vidste, hvad der blev skrevet og sagt i Europa om alverdens ting;
han diskutterede den græske litteratur med Grøthe, tyske forhold med
Mme de Stael og et hvilketsomhelst spørgsmaal med specialister. Han
vidste en mængde ting, som man i den tid i almindelighed var uvidende
om i Frankrige. Dette finder sin naturlige forklaring i hans
opdragelse, der snart var engelsk, snart tysk, og i hans kosmopolitiske liv.
Men det beror ogsaa paa hans altomfattende videbegjærlighed og hans
brændende iver i studierne. „Jeg har arbeidet lidet i de to sidste aar",
skrive- han i 1805. „Af 714 dage har jeg tilbragt de 259 uden at
gjøre noget". Han er ikke blot meget arbeidsom og kundskabsrig,
men ogsaa overordentlig samvittighedsfuld: man kan se af hans
dagbog, hvorledes han uophørlig korrigerer sine arbeider, hvorledes han
de tyve gange gjennemser og omgjør sine kapitler. Og denne
samvittighedsfuldhed, denne smag for arbeide, denne sterke videlyst, alt
dette stammer ogsaa fra den samme aarsag: den bydende trang til
at se tingene, som de er. — Heraf ogsaa hans ualmindelige
oprigtighed lige overfor sig selv. Det er bekjendt, hvorledes han vaagede over
alle sin sjæls bevægelser. Mindre har man bemerket, at han ogsaa
iagttog sine intellektuelle evners spil med den samme opmerksomhed.
Han roser uforbeholdent eller kritiserer skarpt sine arbeider, eftersom
han frembringer dem. En dag — han var dengang fem og tredive
aar — skriver han følgende overraskende sætning: „Jeg vilde ikke
bli forbauset, om mine aandsevner om nogle aar pludselig gik nedover".
— Heraf endelig ogsaa hans bonsens, som han ikke mangler, naar
han skriver; man læse hans meget fornuftige korrespondance med
tanten, grevinden af Nassau.
Hvoraf kom det, at en mand med saa mange og saa glimrende
aands-gayer, som, fordelte, vilde være tilstrækkelige til at forsyne fire, fem mænd
i vor tid, bortkastede sit liv til fornøielser og blev saa ulykkelig? Det
var det spørgsmaal, som han altid gjorde sig selv og altid led under.
Han skriver i 1813: „Lad mig nu bruge mit talent og være
fornuftig istedetfor at være en unyttig taabe — — — Jeg har gjort nok
ondt i mit liv". Han havde isandhed al anledning til at vinde ære
og lykke; men en ond fe fulgte ham i hælene og ødelagde alt. Denne
mand, hvis mægtige intelligens nærmede sig geni, manglede bare to
ting: hjerte og vilje.
% *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
