Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Monceaux: Benjamin Constant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
trænge tilbunds, en skarp analyse, der er endmere omhyggeligt
skjær-pet i hans tørhed. Man har endog en vis slags fornøielse af at læse
dem, den samme slags fornøielse, man har ved et et besøg i
Salpetri ere. Men alle personerne er skygger, undtagen Adolphe, som er
og blir Adolphe; og Adolphe er temmelig usmagelig. Er det
erindringen om denne bitre psykologi, som man har forgivet os med i de
sidste aar, og som Benjamin Constant først har givet form? Er det
disse raa og dog saa tillavede bekjendelsers kynisme? Er det tanken
paa de onde handlinger, som romanen eller Dagbogen røber? Er
det?–-
Der er uden tvil noget af alt dette i det endelige indtryk. Det
er ganske sikkert en usund lekture, og mange sider i disse
mesterverker er kun en distillation af kjedsomheden. — Der kunde uden
tvil være enslags storhed ved at skrifte paa den maade. Hvorfor er
da denne bekjendelse saa pinlig at høre paa? Det er for det første,
fordi forfatteren skrifter de andre endnu mere end sig selv, eller
bagtaler dem, ligesom han benyttede dem hele sit liv. Det er
dernæst, fordi han har den bodfærdiges oprigtighed uden at ha hans
ydmyghed. Han dissekerer sig selv udelukkende for at ha fornøielsen
at se sig bedre. Det er atter et egenkjærlighedens raffinement:
et monstrum, som aabner sin mave for at finde grunden til sin
van-skabthed.
Stakkars Benjamin! Han har dog sine beundrere, ja endog sine
fanatikere. Eor at retfærdiggjøre dette sværmeri, pleier man gjerne
at sige, at der i vore dage er mange, som kan kjende sig selv igjen
i ham. Dersom der virkelig er mange samtidige, som ligner ham, kan
jeg kun beklage dem. Men jeg tror, man overdriver. — „Det er en
intellectuelsiger andre og tror at hæve ham derved. Det var
ogsaa en grund! Intellektuel og intelligent. Hvad det kommer an
paa, er, hvorledes man bruger sin intelligens. Denne aandrige mand
har mange rigtige tanker, og han skriver meget fornuftige breve; men
han opfører sig hele dagen som en imbecile (det er hans eget udtryk)
for at ha den fornøielse hver aften at konstatere det i sin Joumcil
intime.
Paul Moaceaux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
