Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie: Irgens Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irgens Hansen.
„Irgens Hansen mort ..."
Jeg stirrede paa telegrammet — paa et Vis forberedt paa
meget. Jeg var vant til at modtage saa mangeslags stærke
Underretninger baade om og fra min ven Irgens-Hansen —
Men dette — at han ikke skulde være blandt de levendes Tal
— ikke være til mere, — hans Vagthorn fra Muren forstummet . . .
Jeg havde saa vanskeligt for at gjøre mig fortrolig med det, det
faldt saa underlig bedøvende.
Det var, som noget var standset midt i Dagen.
Den Irgens-Hansen’ske Uro ja . . .
Det er mærkeligt, hvilken vidtrækkende Kraft og Magt der
staar ud fra et ægte Menneske, — hvilken Indflydelse i det usete og
upaaagtede, saa at sige ’under rodtrevlerne . . .
Det var denne Ægthed, som skabte ham Venner, den, som hans
Fiender trods alt nødtes til at agte, — den, som stiger frem for
Erkjendelsen nu, han er gaat bort, og Vidden af det tomme Rum
efter ham aaben bares.
Der laa i hans Fuldkommenhedstrang en Incongruents med
Virkeligheden, der for ham saa ofte blev Livshindring. Hans begavede
aandsbaarne Syn og Evne til at gribes helt af en Sag, gav ham
kraften til, saa at sige, at faa løftet den ind paa Skinnegangen. Men
ScicL} n£i£ir Lokomotivet skulde styres . . . Det bar ivei, saa det
baade livén og péb, vistnok tilfredsstillende de idealeste Krav, — indtil
det i en Ruf lykkedes ham at bevise baade Passagerer og Publikum,
at til at haandtere Dampen duede han ikke, praktisk Konduktør
var han ikke. Toget standsede den ene Gang efter den anden midt
paa veilinien.
Nei. han forstod ikke at indrette sig efter virkeligheden.
Det var hans Mangel. Det var paa den anden Side hans Ære som
Mennesket, der inderst og øverst af alt vilde være sit ideale Syn
tro. Han døde med en rén Samvittighed og som en klanderlig
Theaterchef.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>