Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: In memoriam (Irgens Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
oppe i vore samtaler; mathematikeren Svendsen besørgede
kritikken ; stille og rolig slog han sine koldtvandsbøtter udover vor
hidsige vert, saa denne mangen gang kunde hvæse af raseri; Alf
Torp, den nu saa lærde professor, havde sit faste sofahjørne,
sagde ikke stort, men havde en uforglemmelig indvortes latter, som
det var vor fryd og ærgjærrighed at vække; Gunnar Heiberg
viste allerede dengang, skjønt neppe sytten aar, sit herredømme
over det mundtlige ord og havde en sjelden evne til at slynge en
vittig og rammende kynisme ind i samtalen, naar han syntes den
tog en altfor høitidelig vending.
Til den oprindelige stok, der nærmest bestod af bergensere og
filologer, sluttede sig efterhaanden folk fra alle landets kanter og
fra alle fakulteter samt kunstnere og litterater; det vilde bli for
vidtløftigt at regne dem op allesammen, nogle af dem er nu døde,
nogle er kjendte personligheder, alle var de hyggelige og
elskværdige mennesker, ialfald naar vi mødtes i Damstrædet 2.
Det var ikke blot i flok og følge, vi søgte Irgens-Hanssens
hybel, han var ikke blot vor alles gjestfri vert, men ogsaa hver
enkelts ven; var vi kommen i en knibe, var der hændt os en sorg,
som vi havde trang til at lette vort hjerte for, saa gik vi til
Irgens-Hanssen; han havde altid raad og trøst; thi han forstod os og
deltog i vor skjæbne; ligeoverfor ham følte vi os sikre, hans rige
hjerte kom os betryggende imøde, og faa mennesker gaar i sin grav
med saamange andres hemmeligheder som han. Ogsaa vore
glæder kom vi først med til ham, hans generøse natur kjendte ikke
misundelse, og han havde i høi grad evnen til medglæde, der er
saa meget sjeldnere end medfølelsen. Derfor blev man saa glad
i ham, skjønt han mange gange kunde sætte vore følelser paa
prøve; hans hede temperament kogte ofte over, og blev han sint,
gik det over alle grænser, ordene sloges om at komme frem,
sproget var ham cla altfor fattigt, og han lod det hagle med
skjælds-ord af eget fabrikat udover vore hoveder; men det varede aldrig
længe; og naar uveiret var over, straalede smilet bag brillerne
varmere end nogensinde. Derfor kunde man nok være rasende
paa Irgens-Hanssen af og til; men bære nag til ham — det
gik ikke.
Ogsaa paa anden maade kunde Irgens-Hanssen’s ubændige
voldsomhed faa udslag; der kunde komme over ham formelige anfald
af lyster, og intet kunde da holde ham tilbage. Jeg husker
saaledes en lys, kold aprilnat; vi kjørte udover Drammensveien endel
kameratei i lystigt humør; da vi kom til Skarpsno, og vi saa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
