Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Paa hjemveien - Clara Tschudi: Nogle erindringer om fru Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Men haaret, der var kjæmmet nedover begge ører, var endnu
skjært og askeblondt som hos en ung pige.
Det var tante Irmelin, majorens søster. Majorinden var død
straks efter, at Erik var født, og tante Irmelin havde siden boet
hos sin broder og opdraget Erik med en mors ømhed.
— Solen krøb sagte længere og længere frem i stuen —
nedover et flor af gyldenlak og nellik, af roser og fuchsia, af resecler
og hvide hyazinter.
Og om dem allesammen stellede tante Irmelins tynde, hvide
hænder saa godt og varsomt.
Kanarifuglen flk tilslut ogsaa solen ind i buret til sig og
begyndte at kviddre, saa hele værelsets mørke, blomsterduftende luft
fyldtes af sol og sølvrene fugletriller.
Da slog tante Irmelin et blondesjal om skuldrene og satte
sig ved vinduet med sit hækletøi.
Og der blev hun siddende time efter time, stille og hvid og
fin i den milde vaarsol mellem alle sine straalende blomster.
Yillielm Krag-.
Nogle erindringer om fru Camilla Collett.
Omtrent saa længe, som jeg har været forfatter, har jeg kjendt
Camilla Collett. Jeg husker som idag den første gang, jeg besøgte
hende; det er snart ti aar siden: En regnfuld formiddag i februar
maaned styrede jeg ned ad Gothersgade i Kjøbenhavn. Den lange
gade syntes mig endeløs i det øsende regnveir og den utaalmodige x
forventning, der fyldte mig.
Min første bog var nylig udkommen; fru Collett havde tilskrevet
mig et elskværdigt, opmuntrende brev, hvori hun udtalte ønsket om
at se mig.
Endelig havde jeg da naaet mit maal: et stort hjørnehus ved
boulevarden med udsigt mod den botaniske have. Jeg ringede paa og
blev ført ind af en tjener. Fru Collett stod midt i et rummeligt, noget
mørkt værelse. En sort silkedragt fremhævede hendes slanke, næsten
ungdommelige figur. Med let, lidt svævende gang gik hun mig imøde.
Mit blik opfangede fintskaarne ansigtstræk, en høi, ren tænkerpande,,
hvori kummer og aar ei havde formaaet at hidridse en eneste fure.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
