Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Paa hjemveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
blev der et lurveleven, et slagsmaal og en skubben og en hakken
over alle grændser.
Erik Ravn, majorens eneste barn, eiede baade hønsene og hele
gaardshaven med alle seriner og guldregn. Det havde hans far
foræret ham; men saa skulde han ogsaa selv stelle med altsammen.
Og det kunde være vanskelig nok, for altid, naar han havde spadet,
kom hønsene og sparkede til igjen.
Allermorsomst var det dog, at han eiede hele tre store
lofter i en mørk bagbygning fra krigens tid. Paa de lofter
laa der en masse skrammel; gamle militære tidsskrifter og havetidender,
men ogsaa illustrerede bøger med fine staalstik. Og inde i en
krog var der dynget op en masse jernskrab; ja, i en mursprække
havde han engang fundet en hel pose med sølv- og kobbermynter,
som ikke mere gik nu, fordi de var over hundrede aar gamla.
Hver eneste fridag havde han i de senere aar tilbragt her,
og altid havde han fundet noget nyt, som var meget mystisk og
og meget mærkværdigt. —
Sidenefter, naar han læste eller hørte noget rigtigt uhyggeligt,
henlagde ban uvilkaarlig altid scenen til et af de svære loftsrum,,
og endda det idag var straalende sol, var det ikke frit for, han
frøs lidt nedover ryggen, da han klavrede opad de bratte trapper
og famlede sig henad de ujevne loftsgulve, hvor støvet laa
tommetykt og gøv op i de tynde solstrimer, der trak sig som lange
lys-baand indover fra sprækkerne i taget.
Inde i majorens smaa stuer kom først solen sent uclpaa
formiddagen tittende indover de låve vindueskarmer.
En gyldenlak henne i hjørnet af den ene karm begyndte at
straale; en stund efter gled pludselig en blank stribe ind gjennem
blondegardinet og flammede henover forgyldningen paa en
høi-rygget rococcostol.
Ellers laa det dybe, lavloftede værelse stille og dunkelt med
sine stive møbler og mørke tæpper, og fra væggen stirrede gamle
portræter høitideligt ned.
Der gik en liden dame i sort atlaskeskjole og perlekappe paa
et fint og fornemt hoved om derinde og stellede med alle blomsterne.
Alderen havde ikke formaaet at skjænnne ansigtets
skarpt-tegnede og dog nænsomme linjer, — kun tyndet trækkene og ridset
spidse rynker ved øienkrogene og i den høie pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
