Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Oliver Wendell Holmes.
i.
Ticlen om 1830 sætter i flere henseender skel i de
nordamerikanske fristaters historie. Andrew Jackson blev præsident: det var
demokratiet fra vest, der fortrængte aristokratiet fra de østlige
stater. Det farlige princip, at det sejrende politiske parti
bemægtigede sig embederne, gennemførtes. Garrison gav bevægelsen mod
negerslaveriet ny fart. De første jærnbaner byggedes.
Transcendentalismens lyse, frisindede tro vakte et frisk religiøst liv med stærk
hævdelse af menneskets værd. Samtidig fremtraadte den række
forfattere,, man kan kalde Ny-Englands digterskole, mænd som
Hawthorne og Whittier, Longfellow og Holmes og Lowell. Af dem
var Hawthorne og Longfellow fremfor alt kunstnere, Whittier og
Lowell ligesaa meget kæmpere: de virkede begge til, at slaveriet
afskaffedes. Holmes var verdensbarnet mellem dem. Ham og
Longfellow og Lowell kan man kalde professorafdelingen
indenfor skolen; de var knyttede til Harvard-universitetet i Cambridge.
Alle var de puritanernes ægte børn.
Oliver Wendell Holmes, med hvem skolen nu er uddød, var
født i Cambridge ved Boston den 29de avgust 1809. Faderen var
en ortodox gejstlig, og sønnen blev opdraget i den gammeldags
snævre puritanske lære. Hans familie hørte til landets adel,
braminkasten, som han har kaldt den. Det gamle hus, han voxede op i,
var rigt paa historiske minder. Her holdt de amerikanske officerer
det krigsraad, som førte til fægtningen paa Bunker’s Hill, hvormed
uafhængighedskrigen begyndte. Der hang hans oldemoders portræt,
riftet af engelske rødkjolers kaarder. Det var et hjem med mange
bøger, mest ærværdige teologiske værker, men ogsaa kuriøse
skrifter som den Palladium Spargyricum, lian i sine unge dage ivrig
granskede for at finde en klar og praktisk anvisning til at laveguld af bly.
Man kunde ventet, at et saadant hus vilde gøre drengen til
præst og stuelærd fra barnsben af; og hans fader ønskede intet
heller; men sønnen var hverken skabt til hængehoved eller bogorm.
Han var læselysten og religiøs, men tillige sund og rørig, en
frilufts-natur, spillende af liv i alle lemmer. I sine skrifter taler han tit
om de rare, artige børn, der er saa forbavsende aandelig og moralsk
udviklede og viser en saa mærkværdig ligegyldighed mod de jordiske
ting. Han ser ikke synderlig velvilligere paa dem end senere Mark
Twain: Deres artighed bunder oftest i brist paa leve-ævne; deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
