Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludvig Büchner: Materialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
om de fleste rent filosofiske verker det af Schopenhauer citerede
arabiske ordsprog: „Jeg hører nok møllen klapre; men melet ser
jeg ikke."
At uuder saadanne omstændigheder den saakaldte materialisme,
eller forsøget paa i overensstemmelse med moderne naturerkjendelse
at omdanne den halvt filosofiske, halvt theologiske verdensanskuelse,
maatte støde paa en heftig modstand, er kun altfor begribeligt.
Ligesaa begribeligt er det ogsaa, at et saadant forsøg ikke kunde lykkes
i en haandevending, og at der endnu vil gaa mangt et decennium, ja
maaske aarhundreder, førend klarhed og sandhed har splittet taagen.
Efter den første begeistring, hvormed ovennævnte forsøg blev optaget,
er der ganske naturlig fulgt en slappelse, understøttet af de større
politiske begivenheder, som imidlertid satte Europa i bevægelse og
mere eller mindre bortledede opmerksomkeden fra alt andet. Men
istedetfor ovei’fladisk iver er der nu indtraadt en saameget desto større
fordybelse, som dog ligeoverfor den reaktionære tidsstrømning enten slet
ikke eller dog kun sjelden vover sig frem i dagens lys. Dette vil
vise sig, saa snart et friere og mere uhemmet syn atter, liar afløst den
nuværende fortrykthed. Verdens sidste gaade vil vistnok ligesaalidt
bli løst af materialisterne, som den hidtil har været løst af spiritualismen
eller den filosofiske idealisme. Men de vil ikke længere finder sig i at
tage skin for virkelighed, skuffelse for sandhed, stene for brød.
Udviklingens store lov vil træde istedetfor skabelseshypothesen, troen paa
en naturlig verdensordning istedetfor frase og indbilding, læren om
enhed af kraft og stof, aand og materie, eller monismen istedetfor
den usande dualisme, livets idealisme istedetfor filosofiens idealisme.
Det sidste, fordi mennesket, i samme grad som det vender sig fra
den indbildte himmel og til jorden, saamegot desto mere maa tænke
paa at gjøre sin tilværelse i denne, ham i og for sig ubegribelige
verden saa lykkelig som mulig.
Materialisten paastaar ikke, at han kan bevise universets
evighed og uendelighed, hvad der gjør enhver verdensskaber overflødig.
Han siger blot, at dette er den eneste tro, hvorved den menneskelige
tanke kan bli staaende. Vi kan ikke begribe det eller — rettere
sagt — forestille os det; men endnu mindre kan vi begribe eller
forestille os en endelig eller rumlig begrænsning af naturen. Troen paa
et begrænset verdensalt, i hvis høider Gud eller guderne tronede,
kunde kun opstaa i en tid, da teleskopet endnu ikke trængte ind i
firmamentets uendelige dybder og opdagede myriader af
verdenslege-mer, verdenssystemer og altid nye verdener, uden at der var nogen
plads at opdrive for de frommes drømte himmel. Ligeledes har geo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
