Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludvig Büchner: Materialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Materialisme.*)
Om begrebet eller betydningen af ordet „materialisme" hersker
der i litteraturen de uklareste og indbyrdes mest modsigende
forestillinger eller meninger. Blandt de talløse modstandere og bekjæmpere
af denne filosofiske retning, som iøvrigt ikke er ny, men kun en
forbedret udgave af ældgamle tankeretninger, er der neppe en, som ikke
gjør sig en særlig, til hans egen subjektivitet mere eller mindre
svarende forestilling om sin skrækkelige modstander. I overensstemmelse
med denne forestilling laver han sig sammen en med altslags flitter
af egen indbildning adstyret dukke, og paa denne straamand hugger
han da løs, til der ikke blir fillen igjen af den. Triumferende
kund-gjør han saa, at han har taget livet af materialismen, medens denne
selv lever ganske muntert videre og stadig suger ny næring af natur
videnskabernes kjæmpemæssige fremskridt. Denne næring er det da
ogsaa, som gir den dens styrke og uovervindelighed, medens oldtidens
materialisme maatte undvære denne hjælp og derfor i længden maatte
vige for sine spiritualistiske modstandere, hvis theorier mere tiltalte
den store mængdes fordomme og lyster. Naar man mindes den
umaadelige indflydelse, som den paa Leucipp og Demokrit’s atomlære
byggede epikuræiske filosofi gjennem Lucrets’s berømte læredigt udøvede
paa de store aander inden den efterkristelige romerske verden og
dermed paa verden overhovedet, saa vilde man ikke være istand til at
forstaa denne fuldstændig materialistiske verdensanskuelses undergang,
dersom man ikke tog i betragtning den umaadelige indflydelse,
kristendommen, den mest spiritualistiske af alle religioner, udøvede. Denne
indflydelse har i et tidsrum af næsten to tusen aar vist sig saa
mægtig, at alle tænkernes anstrengelser er forblevet saa godt som
resultatløse, og endnu den dag idag staar vi, trods oplysningens
aarhundrede og trods naturvidenskabens aarhundrede, der, hvor vi har staaet
saa længe, og er nødte til i videnskabens og den frie tænknings navn
at gjøre front mod kirkelig anmasselse og undertrykkelse.
Hertil kom da ved slutningen af forrige og første halvdel af dette
aarhundrede indflydelsen fra den da herskende „ordfilosofi", til hvilken
den store Kant lagde grundvolden, og som fen-ede sine orgier under
Ficht-Hegel-Schilling, uden at deres efterfølgere havde taget synderlig
lærdom af deres skjæbne, og uden at publikums smag for filosofisk
frasevæsen havde taget synderlig af. Endnu den dag idag gjælder
*) Neue Revue, 8de og 15de Mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
