Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Talmeyer: Udstillinger og revolutioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
gers mod voldsomme og pludselige blomstringer. Mekanik, opdragelse,
belysning, administration, hygiæne, skibsfart, statsforfatning, vi
behandler alt i overilelse, i feber, paafulgt af afkræftelse og væmmelse, som
efter en vis tid atter igjen afløses af lysten til nye udskeielser. Og
i alle og enhver er sporen til det overordentlige nødvendig, pirring
fra usedvanlige, eksentriske, ledsagende instrumenter. Vi skaber ingen
politisk reform af betydning uden en revolutions markedslarm og
tam,-tam, og opstiller ingen ny maskine uden en verdensudstillings
mas og forvirring. Vi opfatter al handling som tidsfordriv og larm
med vagtparade og stortromme. Det merkelige ved denne paralellisme
mellem vort politiske og industrielle liv er, at ogsaa resultaterne paa
begge omraader dækker hinanden. I politikken er vi naaet frem til en
frihed, hvis værd det vilde være dumt at negte, men hvilken praktisk
frihed har vi i virkeligheden? I handel og industri har vi ligeledes
opnaaet et betydeligt omfang og straalende glans, men vi mangler
sikkerhed og ro. Aldrig har vore udstillinger været skjønnere, rigere, mere
betagende, og aldrig har vore forretninger gaaet slettere. Aldrig har
talerstolene og pressen været friere, de lovgivende korporationer
mægtigere, aldrig har landet været mere uafhængigt af fremmed indflydelse
og mere adlydt sin egen vilje, — og aldrig har de offentlige
anliggender været i en ynkeligere forfatning.
Tænker man paa den sum af talent, kunst og dygtighed, som
opbruges i en verdensudstilling, maa man spørge efter enderesultatet.
Hvad opnaaes? Et fantasmagori af former og farver, hvoraf ingenting
blir tilbage. En kjæmpebanket af lys og elektricitet uden virkelighed
og varighed. Og er det virkelig „idéer", som i planen til og udførelsen
af disse saa tæt paa hinanden følgende udstillinger kommer til gjen-^
nembrud, og har de mænd, i hvilke der virkelig kunde spire ideer,
ogsaa den nødvendige tid, naar de anvender sin kraft paa saa forhastede
opgaver? Jeg ser nok megen flid, intelligens, opfmdelsesevne og
fingerfærdighed, regie og iscenesættelse, men tanker, idéer, som man kunde
bli dvælende ved, som var istand til varig at befrugte os, ser jeg ikke,
og de mest storartede verdensudstillinger har aldrig vist os dem. De
dræber dem paa forhaand med sin brutalitet og sin larm, ganske som
revolutionerne i gamle dage, hvor megen kraft og talent blév opbrugt
til ingen nytte.
Revolutioner og udstillinger tyder paa en daarlig sundhedstilstand,
paa landets forfald og spredthed. Man er udygtig til en stadig rolig
udvikling, til langsom, sund vekst, til klogt overlæg, og kaster febrilsk
hele sin livskraft paa et uhyre verk, der pirrer ved sin storartethed.
Vi ligner alkoholiske arbeidere og kunstnere, som kun ved en rus kan
egge sin arbeidsdygtighed. Vi har skuespillere, kudske, ja endog læger
af denne art. Naar de er berusede, gjør de undere, men synker hen
i udygtighed, kan ikke styre den godmodigste hest og husker ikke,,
hvorledes de skal kurere den simpleste snue, naar de er ved sands og
samling. Da dovner de sig, sover og gjør ikke det Guds skabte gran;
og vi er allesammen blevet en smule som disse skuespillere, kudske
og læger. Endnu er vi sterke; men hvert ellevte aar, maa vi ha de
store festers rus.
Paris. ___^==== M. Talmeyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
