Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Dr. Ludvig Büchner: Materialisme - M. Talmeyer: Udstillinger og revolutioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
udviklingsmuligheder, saaat man ligesaagodt kunde give materialismen
navn af „udvikliugens filosofi." Men ogsaa uden denne hjælp har
materialismen altid været den sunde menneskeforstands mere eller
mindre ubevidste filosofi. Den behøver ingen kunstig tilsløring eller
tomt ordkram for at skjule sandheden eller gjøre den
uigjenkjen-delig, leger ikke med fraser eller tomme antitheser som metafysikerne, ved
intet om alle de utallige — ismer, som i skolefilosofien gjør sig bred
til utrængsmaal og forvirring, og forsøger ikke at gribe luften eller
se det usynlige. Den lar sig nøie med, hvad vi ved og kan vide, og
hvad vore erkjendelsesmidler lærer os, og denne viden fører os
sikkert gjennem verden, medens den, som søger en anden videnskab,
forfølger en lygtemand, der fører ham ud i moradser og sumpe. Den
moderne videnskab er ifølge sit indhold saavelsom sin methode ganske
materialistisk ; thi den kjender intet andet grundlag for sin forskning
•end materie og bevægelse eller „materie i bevægelse."
Prf. Dr. Ludvig Büclnier.
Udstillinger og revolutioner.*)
Vi kan her i Paris ikke greie os mere end elleve aar uden
verdensudstilling, og disse mellemrum paa elleve aar synes endogsaa ligesom
■organisk sammenvokset med os. Udstilling 1867, udstilling 1878,
udstilling 1889, udstilling 1900 — — — det udgjør i intervaller paa
netop elleve aar fire udstillinger, fire store industriparader. Neppe er
den ene slut og det vældige arbeide fuldbragt, saa føler vi først
træthed, trang til hvile, søvn, — dyb slaphed, kartzenjammer; vi er tilmode
som morgenen efter en rangel. Men vi samler os sammen, kraften
kommer igjen, kjedsomheden griber os, vi spør hverandre, hvad vi
skal foretage os, og da vi ikke ved, hvorledes vi skal fordrive tiden,
laver vi os en ny udstilling. Fem eller seks aar tenderer saa alt mod et
nyt udbrud af uhyre pragt. Alt gaar ud paa det, alle kræfter vies det,
man overbyder sig selv og ophidser sig til virtuositetens og
blænd-verkets virkningsfulde moment. Saa kommer øieblikket, eksplosionen
indtræffer, festen bryder ud, — og saa er vi atter midt op i det, i
■overanstrengelsen, i tausheden og brudtheden for nogle aar igjen.
Og som paa industriens omraade, saaledes har ogsaa i politikken
det samme hændt i de sidste hundrede aar. Ved begyndelsen af
aarhundredet havde vi efter en revolution keiserdømmet og derefter fulgte
hvert sekstende eller attende aar nye revolutioner efter nye perioder
i ro og ophidselse. 1815, 1830, 1848 og 1870 fremstiller sig som
politikkens verdensudstillinger, ligesom 1867, 1878, 1889, 1900
fremkommer som industriens og handelens revolutioner. Kortsagt: vi
bevæger os stødvis og i sprang. Vi lader intet modne naturlig,
langsomt og i ro, med overlæg og i den nødvendige temperatur, men træn-
*) Efter Neue Revue for 25de mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
