Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Thekla! Thekla! spring op til provsten straks. Faa ham ned
her.“ — Og den spinkle tolvaarsgamle pige var i et par sko og i
kjolen og nedover trapperne, før nogen fik sig til at stanse hende.
Hvad skal dette betyde? spurgte Daah og saa strengt forundret
fra pigen til fruen og fra fruen til de to mindste børn, der var
kravlet ud af sengene og i sine korte skjorter stod og græd.
De ved selv bedst, hvad det betyr, sa pigen kort.
Jeg —?
Ja — du forbandede ....! Den drukne var med et ryk oppe
og huggede med kniven efter konens elsker.
Denne gang stod Daah stille, løftede blot armen til værge.
Men før stikket rammede, havde pigen og fruen kastet sig over
Jersin, en om hver skulder og slaaet ham bagover. Med et klask
faldt hans hode mod gulvet. Han tiede, han lukkede øinene, der
var spyt om de knivsmale læber, han sukkede tungt som efter en
pinefuld operation .... han laa der og var besvimet. Nedover
børnenes kinder silte tause taarer, og det var, som om de tynde
ben nedenunder skjorten rystede i angst.
Hvad betyr dette? spurgte Daah engang til.
Fruen svarede ikke. Pigen gav ham et haanligt jæp.
Ja ja — sa han —, dette var sørgeligt at se paa.
Godnat da.
Ingen svarte ham.
Kommen udenfor døren hørte han fruen: Tag en dug med
koldt vand over hodet hans. Jeg skal gaa ned og hente sne.
Daah skyndte sig ned og ind til sig. Han hørte Andrea i
trapperne, hørte hende aabne gangdøren. Om lidt kom hun ind
igjen, hun havde en balje fuld af sne.
Bare reis! Bare reis straks! hvæsede hun. Faar han se Dem
igjen, saa —! Dampskibet gaar inat. Hvad De ikke faar
indpakket, skal jeg sende. Skynd Dem! Skynd Dem! Vær ude af mit
hus om en time!
Op trapperne var hun. Og i hendes stemme var slig kulde,
sligt foragteligt had, som om hun aldrig i sit liv havde kjendt en
væmmeligere, mere stinkende snyltegjæst, et ondere skadedyr.
Hun syntes synd i ham deroppe, den sløve dranker. Kanske
havde det blinkende knivsblad git hende agtelse for ham. Kanske
var medlidenheden kommen i hendes hjærte, da hun saa ham ligge
hjælpeløs over tærskelen med den friske haand omkring
knivskaftet, hjælpeløs, fordi han havde ondt for at reise sig ved den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
