Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun befaling til ham at være musestille. Og musestille, svedende,
hjærtebankende rev han tøiet paa sig.
Et rasende dunder igjen derude paa gangdøren, med fødder
og næver.
Pigen ovenpaa rørte sig. De hørte hende famle sig ned
trappen og aabne. Ikke et ord blev der sagt derude. Ægtemanden
næsten løb op trapperne, mens han stampede som med villie for
hvert trin.
Skjælvende over hele kroppen, rystende paa hænderne, saa
han kun med besvær fik piben tændt, havde Emanuel Daah faaet
sig tilsæde over aviserne.
„Sig, du var nede for at hente en bog,“ hviskede han.
„Hys!“
Et hadsk energisk blik fik han fra hende, og ude af døren var
hun. Et øieblik efter hørte han hende paa gaardspladsen. Med
et smæld slog hun igjen døren til et vist hus, derefter hostede hun
stærkt. Han hørte hende laase sig ind igjen i butiken og derefter
med langsomme ligegyldige skridt gaa langs gangen og op trappen.
Ovenpaa havde det været ganske stille. Bare fra pigens
kammer lød rolige lyd, som naar hun klædte sig af.
Emanuel Daah bed negle og var spændt glad over, at det hele
kanske løb uopdaget hen. Da — med det samme, hun steg ind
der oppe — lød stamp i gulvet, en skrigende raa vanvidsstemmer
slag, væltede møbler, hyl og nødraab fra Andrea, eder og vilde
knur fra manden ....... børnene vaagnede i sine senge, skreg
i diskant, hvinede, lyd af de bare fødder, der hoppede ud paa
gulvet .... „far! far! ikke dræb mama!“ .... pigen ilende fra sit
kammer ....
og før Daah vidste af det, stod han ogsaa indenfor døren
deroppe, med piben i munden, hjærtet hamrende af angst langt oppe
under skulderbenet, og spurgte, mens han saa distræt bestyrtet ud,
som kom han lige fra sine latinske bøger: „Hvad er ....? Hvad
skal ....?“
— „Aa du fordømte —!“ skreg Jersin og styrtede sig mod ham,
stansede et par skridt foran ham og sled kniven af sliren. De to
kvinder havde før faaet ham ned paa en stol, ligesom stagget ham;
men ved synet af Daah’s entrée sled han sig løs og styrtede op
med vanvittigt gloende øine.
Daah veg til side for vaabnet. Jersin stupte, men holdende i
kniven, hvis spids havde hugget sig i feltet paa den aabnede dør.
Som han laa der, skreg han til den ældste datter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
