Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ude paa Øren var der klart maaneskin, tungsindigt
dødsstilt drømmende snelandskab og dybe skygger indunder husrækken.
Gjennem aabningen mellem to huse saa han den lange brede fjord
strække sig udover stille i spillende maaneglans. Gud, hvor her
var koldt og øde i denne klare vinternat! Ikke en lyd hverken fra
elven eller aaserne eller fra fjorden. Og mørkt og slukt i hver en
af de smaa menneskeboliger.
Hurtige knirk i sneen. Provsten kom ilende.
„Hvad er det? Men hvad er det dog Daah?“ raabte han
forfærdet.
Og mens Daah fortalte ham aarsagen til sin flugt, saa den
brave sjælehyrde dybt spørgende ud og raadvildt lidende.
„Det er, hr. Bødtker paa æresord bare fantasi af hr. Jersin,
naar han beskylder sin kone for utroskab. Mig bekjendt — men
jeg har jo kun været her saa kort — har hun aldrig givet ham aarsag
til mistanke. Hun elsker ham ikke, saameget forstaar jeg dog af
hendes væsen mod ham. Men bedrage ham ...... De ser
tvivlende ud hr. Bødtker? Da kan jeg bare sige: at jeg vilde ønske,
at jeg sank død i jorden i dette øieblik, nu som jeg staar
foran Dem, dersom der har været nogetsomhelst forhold
mellem fru Jersin og mig. De faar tro mig, pastor!“
Provsten greb hans haand og saa ham ind i øinene længe og
forskende og med medlidenhed. Og Daah mødte med opbydelse
af al sin viljestyrke den ærlige mands blik. Derefter gav han sig
en rolig sorgfuld mine og sa:
„Men alligevel, hr. pastor, De forstaar — rygtet kommer ud
efter dette, folk tror det. De vil indse, at foreløbig — før jeg
af alle her paa stedet ansees for ren i denne sag — kan jeg ikke
fortsætte ved skolen. Saasnart hr. Jersin er kommen sig af sit
deliriumsanfald — jeg siger delirium — og har skrevet mig til, at
han tilbagekalder — ja, da kommer jeg igjen ...... De faar
finde paa en grund. Pludselig sygdom. Nødvendige forretninger.
Kjær slægtnings død — hvad De vil. Min adresse er Kristiania,
restante.“
Provsten stod et øieblik og saa op i maanen. Greb saa atter
Daahs haand, holdt den fast, knugede den:
„Ja under enhver omstændighed, kjære Daah, vil vi alle lide
under dette. Mest min hustru, som altid har holdt paa Dem, ...
og fremdeles vil gjøre det efter bedste evne. De aflagde for et
øieblik siden en ed — jeg vil tro Dem paa den. Og saa faar vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
