Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til i to minutter at kysse hende paa halsen og i ansigtet. Meget
rationelt og energisk parlamenterte han med hende om dette. Som
om det gjaldt om at faa et bybud til at gaa med paa en smudsig
og ikke farefri affære mod den og den bestikkelse. Jaja, han var
et fæ, havde altid været et fæ. Pludselig traadte værtinden ind,
stod for dem i attitude .... men hun gik igjen uden et ord, som
om hun vilde vise sig fin og diskret ved ikke at gjøre en dannet
mand bebreidelser i tyendets nærhed. Den hele aften tilbragte
Daah inde paa sit værelse, syg og forpint og skamfuld som en
arresteret i de første dage af sit fængselsliv. Tilslut maatte han
ud for at bede fruen om tilgivelse, trygle hende om endelig ikke
at anmelde ham for provsten. Hun var alene i kramboden. Før
han fik taget tilorde, begyndte hun: „Jeg har, siden der nu engang
er et lært menneske her paa stedet, tænkt at spørge Dem, Daah,
om De ikke kan læse lidt med mig. Det er helst lidt sprog, jeg
vil lære. Tror De, at De kan faa tid til det. Jeg tror nok, jeg
har noksaa let for at fatte? Hva?“ Dette sa hun saa blidt, saa
beskedent, ligesom med nedslaget blik og rødme ..... Kanske
havde hun slet ikke hørt noget af hans smudsige tale til pigen før
idag; det maatte være saa. Eller hun skammede sig over at have
lyttet og vilde gjøre det godt igjen. — Daah sagde, det vilde være
ham en stor fornøielse, hvis han dermed kunde være hende til
nogen tjeneste. „Ja, De kan tro, naar man bor i sligt et hul, at
man længes efter noget aandeligt ...“ omtrent noget i den
retning havde hun sagt. Og saa var hun kommen til ham med
en masse privatissima: om sin mand, hvilket svin han var!
Hvor ofte hun ønskede det vrag død og meget mere, som
rigtignok gjorde Daah baade forstemt og forbauset. Den
næste aften sad hun inde hos ham. De skulde læse fransk. En
tid lang sad han, temmelig rød i skolten og gav indledende
bemærkninger. Han tog et stykke papir og forklarte hende, hvordan lydene
saa ud. Men han blev tilslut forvirret og sved over panden, fordi
hun hele tiden stirrede paa ham. Det var ikke frit for, at hendes
øine stod lidt paaskraa, man kom ved at se dem og kindbenene
til at tænke paa den mongolske type. Disse øine søgte, mens han
forklarede, stadig og energisk hans. Det var, som om hun bad
ham om i dem at læse sig til noget, omsider syntes han, det saa
ud, som om de bad ham læse sig til hendes ønsker og følelser.
Han saa da paa hende med sine egne store runde skikkelige øine,
og da hun havde beholdt hans blik en stund, begyndte der nede i
hendes strube en bevægelse, som om den svalg en hulken, der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
