Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe efter vaagnede han, liggende paaklædt, tværs over
sengen. Lampen lyste saa mat, den holdt paa at gaa ud. Luften
var kvalm og tyk af røg og os. Men hans nerver var rolige. Han
klædte af sig, blæste lampen ud og faldt isøvn.
* *
*
Nogle dage gik. Hver morgen havde han været tidlig i
klæderne og havde staaet nede bag „Bua“ paa bryggen og holdt øie
med postskibet, — om nogen kjendt skikkelse skulde stige ned i
baaden til Karl Hansen. Mere og mere pinlig fandt han situationen
i den fremmede by, men alligevel holdtes han tilbage der. Det
var næsten som om han gik ud fra, at den bedragne krøblings
raseri vilde stige proportionalt med afstanden, han (Jersin) maatte
bevæge sig for at indhente sin fiende og fornærmer. I de
langsommelige dage her paa det fremmede sted forestillede Daah sig atter
og atter, hvordan vel hævneren vilde opføre sig.
Han traf doktor Hartvig et par gange oppe i gaderne. Men
i den passiar, de vekslede, var der aldrig et glimt af venlighed
eller forstaaelse. Hartvigs mine var lønligt forskende — som
om han anede fusk i plukfisken med denne fyr, som blev mere og
mere bleg, mere og mere nervøs, mere og mere stammende i sit
væsen for hver gang.
En kvæld var han oppe hos doktor Hartvig — kom og
forstyrrede ham som han sad over en del regnskaber. „Jeg er blandt
andre ting ogsaa kasserer for et bolag her inde i landet,“
forklarede Hartvig og trak frem en skuf, hvori der laa endel
pengesedler. „Gud give, det bare var mine!“ lagde han til og begyndte at
tale om, hvorledes patienterne — og det ofte patienter, som havde
raad — snød ham for honorar. „Syv tusen har jeg udestaaende,
far. Men om jeg imorgen skulde gifte mig og trængte et laan paa
femhundrede, jeg vilde ikke kunne opdrive det. Vilde pinedød ikke.“
Hm. Hvorfor mon doktoren begyndet at tale om alt det der?
Emanuel Daah befandt sig uvel derinde i stuen alene med ham,
og gik snart sin vei. „Jaja, jeg haaber, De snart ser inodm igjen,
da,“ sagde Hartvig.
— Mere og mere følte han sig ugleseet af hotelværten og
tjenestepigerne. Han havde betalt sine penge ud for den første uge. Men
endda havde han igaaraftes maattet bede tre gange, før han fik.
porter bragt op til sig. Og da endelig pigen kom med den, gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0236.html
