Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deilig blød og opredt. Ja, bare han havde kunnet lægge sig med
én gang og vide, han fik sove trygt ca. 12—14 timer itræk! Saa
gik kanske angsten bort, og han kunde fatte en beslutning om,
hvad der var at gjøre. Men han følte saa sikkert, at scenen fra
forrige nat vilde fange hele hans syn, bare han lukkede øinene.
Han turde ikke lægge sig, før han var dødsens træt. Bedst at
drive op og ned nogle timer paa bryggen og prate med Karl
Hansen. At promenere omkring oppe i byen i de glatte gader, hvor
bælmørket vel nu herskede i de store afstande mellem hver søvnig
lygte, det gøs han tilbage for.
Hm! Da han skulde finde frem piben og tobakken, saa han,
at man havde været og undersøgt i hans to haandvædsker. Hm.
Jaja, naar man mødte op med hans fattige skikkelse og den
gammeldagse slidte regnkappe, saa ....
Da han kom ned paa bryggen, var Karl Hansen der ikke
længere. Dette skræmte hans fantasi op. Havde Karl Hansen
løiet, at han sad der og ventede paa dampskibet? Eller havde det
kanske ikke været Karl Hansen, han havde talt med. Havde det
kanske bare været de to tause øine? Ja, det kunde ogsaa være,
at det havde været en virkelig mand, men bare en anden end den,
som havde roet ham idag. Naa, ja — han var jo saa forstyrret
i hodet efter optrinnet igaar og efter den søvnløse, angstfyldte nat
og efter alle indtrykkene idag.
Men saa kom der en fisker nedover bryggen og praiede sit
skib, og af ham fik Daah vide, at dampskibet østfra var forsinket
i fem timer. Der var telegram.
Gjennem mørket hørtes en baad komme roende, fiskeren steg
i den, og atter var han alene paa denne brygge, der baade holdt ham
fast som ved trolddom og hvor han fornam sig saa underlig
skræmmet.
Han keg ud over kanten, keg længe med mere og mere stive
øine. Han syntes, at der nede i det mørke vand, som klaskede
op mod bolværket og sugedes tilbage, udskilte sig noget, der var
endnu mørkere og lignede et klumpet tykt fabeldyr, som laa paa
maven og vrængte halsen opad. To svære øine syntes han omsider
at se —, men da skvat han tilbage og gik hurtigt og uden at se
sig om op i hotellet.
Han bestilte sig porter og satte sig til at læse paa
sengekanten. Han dampede og dampede paa sin pibe og læste, til øinene
faldt i; men indenfor, inde i hjernen var der fuldt liv; paa’an igjen,
gnikke øinene vaagen og læse ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
