Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han tænkte paa adjunkten — læreren i græsk og latin —,
som et par dage efter hans faders død kom til ham og bad ham
bare ikke opgive fremtiden. Adjunkten og rektoren og hans andre
foresatte skulde give ham sine bedste anbefalinger. Han skulde
nok understøttes af byens rigfolk, indtil han havde ialfald sine
embedsstudier færdige.
Efter artium begyndte han sin gang omkring til de mæcener,
man havde udpeget for ham. Viste sine papirer frem uden at sige
et ord og stod ventende ved døren. Tænkte paa sin kjære far,
som havde git ham de gladeste ubekymrede ungdomsdage i det
mest harmoniske hjem — tænkte paa sin ukloge levelystne far, —
indtil han skvat op ved et hm! fra kjøbmanden, som havde læst
hans anbefalinger igjennem.
„Ja,“ sa kjøbmanden med et hurtig skarpt blik paa fyren i
studenterhuen, — „jeg kan bidrage med fire kroner maaneden i et
aar — foreløbig.“
Saa tegnede han sig øverst paa listen (han var byens rigeste,
saa lærerne havde tilraadet sin protegé at begynde med ham) og
skrev nedenunder en bemærkning: „Dersom kandidaten i det
første aar skikker sig vel, er jeg maaske villig til at bidrage nok
et aar.“
Emanuel vaklede hjem efter dette, syg, og erklærte sin ven
adjunkten, at han før vilde sulte ihjel end gaa til flere med listen.
Saa gav adjunkten sig til at gaa rundt, og kom endelig med
en liste, hvorpaa alt i alt var tegnet bidrag — femti kroner
maaneden — for det første aar.
Emanuels bror, en frygtelig bølle, der var kommen hjem fra
Amerika ianledning af farens død, skulde gaa rundt en gang hver
maaned og samle summerne ind og sende dem til sin bror. Han
fra Amerika agtede at nedsætte sig i sin fødeby som agent nemlig.
Men til Emanuel i Kristiania kom pengene kun den første
maaned.
Siden tog broren dem, vel vidende, at den skikkelige forlæste
student ikke kunde bekvemme sig til at sende klage til
kjøbmændene.
Og saa maatte han ta til huslærergjerningen. Først i
nærheden af Kristiania og siden længer bort, hvor lønnen var større.
Jaja.
Og nu var han denne jammerlige skikkelse uden udsigt til
nogengang at komme frem. Bare huslærer. Evig huslærer.
Betaget af en uendelig sørgmodighed reiste han sig, flk sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
