Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Finne: Emanuel Daah. En fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kappe paa og sneg sig ud. Op til „Samlaget.“ Her sagde han
til bestyreren, at om nogle dage skulde nok de sidste smaating
blive betalt. Men han vilde gjerne iaften have en halv flaske, en
hel halv flaske, for han var mere end almindelig nervøs og
aldeles bedrøvet for visse ting. Og da bestyreren ytrede sin forundring
over, at ikke hr. Daah var hos sin ven doktoren iaften, som jo
skulde have et lidet lag, saa svarte Daah træt og oprigtigt: „Aa
nei, kjære Dem — jeg er for fattig og ussel og urepræsentabel —
og hvad De vil — til at passe i et hyggeligt selskab.“
Og bestyreren gav ham et saa mildt forstaaelsesfuldt blik og
var saa ærbødig, da han serverte ham vinen, at det varmede den
stakkels student op, saa han kunde slaaet armene om den anden.
— Hjemme paa hans værelse var der ikke lagt i. Han
prøvede paa at indbilde sig, at det skyldtes tøveiret ude, den milde
luft. Men inderst inde i ham laa der som et bittelidet
ondskabsfuldt lurende øie og plirte og sagde, at den uregelmæssighed med
ovnen var ret og slet en demonstration fra hoteleierens side.
Om natten laa han og kastede sig og skvat gang paa gang
op og var sved over legemet. Han gav sig til at dampe paa piben,
til der kom mere ro over nerverne. Saa oplevede han en underlig
drøm, det var en spændende drøm, som det lille vaagne sted i
hans bevidsthed tvang ham til ikke at afbryde ved at reise sig op
og røge mere. Han saa sig en morgen — ved den tid, damperen
ventedes — gaa nede paa bryggen med en lang stang ligesom Karl
Hansen og fiske efter smaafisk. Han forsøgte længe og fik
ikke nap. Tog snøren op og satte frisk agn paa, men fik dog ikke nap.
Tilslut blev han staaende døsig med foden spændt mod
bryggekanten. Mere og mere ro faldt over ham, mens han stod der med
den frugtesløse fiskestang hængende udi. Da skvat han til ved et
nap, et rasende ihærdigt nap. Han trak til og trak til. Stangen
stod i en spændt bue. Snoren for om nede i vandskorpen. Han
blev varm af iver, trak og trak og gav efter og gav efter for at
ikke fisken skulde rykke angelen af. Tilsidst gik han ind paa
bryggen, helt hen til „bua“ og stod der og trak med ryggen stemmet
op mod væggen. Trak, saa han mente tømmen straks maatte
briste — da pludselig løsnede modstanden dernedefra, han halte op
et tungt bæst og — pludselig saa han det, det laa for ham paa
bryggekanten, med snoren skjærende i mundvigen. Det var en fisk
saa stor som en barnevugge, halen var liden og endte i en pisk,
som smeldte mod bryggen, og hodet var stort og bredt, et gab
som efter en udtrukken kommodeskuffe, stygt optrukne kjæber og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
