Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Rosenkrantz Johnsen. En kritisk konturtegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
vil clu takke mig og hade dem, som har bedraget dig . . . Aa, det
vil nok lage sig, skal du se, naar bare du vil høre paa mig, og det
vil du, ikke sandt?
— Jo, jeg vil virkelig saa svært gjerne vide alt, hvad du ved,
men du maa være taalmodig med mig.
— Ja da, vi har jo tiden for os. Gig mig saa et kys."
Det er mit stille haab, at Jakobine efter denne seminaristpræken
idetmindste unddrog sig for at give ham det forlangte kys. Den
eneste belønning, en saa taktløs kandestøberselvtænker som denne
hr. Birger fortjente, var alene et velrettet spark agterud.
Det er overhovedet en egen menneskerace, disse Rosenkrantz
Johnsens overbevisnings- og selvtænkningshelte. De smager alle
mere eller mindre af skolegymnasiet. Man faar indtryk af, at
forfatteren dømmer sine personer efter deres anskuelser for eller imod
Pontoppidan eller for og imod almindelig stemmeret. Heller ikke
geraader den taktløshed, som de udviser overfor sine kjærester,
deres „selvtænkning" til megen ære. Det er jo ikke noget meget
fintfølende sagt, naar Birger bemerker til den stakkels Jakobine,
at „din far er ikke nogen intelligent mand". Heller ikke er det
meget hensynsfuldt, naar han i „Borgerlig viet" siger til sin
forlovede — en sød, liden pige, der fra barnsben er oplært til at se
noget ophøiet i den kirkelige vielse, —, at „den theaterforestillingen
i kirken kan vi jo saa gjerne ta med — saa har jeg oplevet det
ogsaa". Intet under, at svaret — som forfatteren siger — „smerted
hende".
Endvidere: man skulde tro, at deres „selvtænkning" havde
resulteret i en vis grad af forstaaelse overfor anderledes menende.
Men dette er saa langt fra tilfældet, at de tvertimod lægger en
hidsighed for dagen, som er over al maade. Saaledes i „Status
quo", hvor Birger hidser sin vordende svigerfader, den gamle presten
üeimers, op ved en i høieste grad hvalpet optræden. Han udtaler
"blandt andet følgende:
— Dere gamle har ingen intelligens, ingen forstaaelse af
samtiden. Hvorledes skulde dere vel ha det — dere, som gaar
omkring med det grænseløse akademiske hovmod og tror, at dere er
fødte til at regjere over hele folket og til evige tider beholde
tømmene. Og dere læser jo ingen verdens ting. Dere banlyser jo alt,
hvad der er godt og tidsmæssigt i videnskab, litteratur og kunst —
aa ja, jeg gider sgu ikke ramse op alt det gamle vævet igjen —
Saalunde taler den elskelige unge mand, og det forekommer
mig, at presten gjør fuldstændig ret i saavel at nægte at stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
