Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Rosenkrantz Johnsen. En kritisk konturtegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
paa lir. Birger til lærer vecl den lille bys middelskole som i at
advare sin datter mod at gifte sig med ham.
Den samme hidsighed kommer tilsyne i „Splidens tegn", hvor
flagspørgsmaalet ved en gemytlig 17de-mai-middag kalder en trætte
tillive mellem venstremanden, kandidat Fin Øiseth, og hans
konservative svigerfader, bureauchef Ryning. Det gaar saa vidt, at
Øiseth tilslut i raseri springer ud paa tunet — middagen holdes
oppe i Aker — og river stangen med det unionsmerkede flag
overende og tramper paa det, mens den gamle svigerfader foran
gjæ-sternes øine som en tirret okse kaster sig over ham, griber ham i
brystet og skaker ham. Forfatteren er her øiensynlig ligesaa
rasende som de to stridsmænd. Situationen gjør ham svimmel, og
det falder ham ikke ind med et eneste lunt pennestrøg at kaste et
komisk skjær over optrinnet.
Det er overhovedet Rosenkrantz Johnsens mangel, at han
sjelden staar som den overlegne overfor sit emne. Handlingen
fylder hans sind og hans sans i den grad, at han glemmer overblikket.
Hvor vilde ikke bare en eneste liden „Rosenkrantzer" ofte gjøre
godt i alt dette alvor! En undtagelse danner fortællingen „Verdens
bekymringer", der med et stille, velgjørende humor skildrer,
hvorledes den gudelige sildematador Carlsen lider helvedes kvaler paa
en hellig søndag; thi det gjælder et stort sildestæng, og hans jagt
„Naomi" er seilet afgaarde om natten. Men vinden er sløi, og
bekymringerne stiger op i gamlingen, og han véd, at alle verdslige
tanker maa banlyses fra søndagen. Men djævelen forfølger ham,
hvor han staar og gaar, og han piner sig ganske bleg for at samle
sig ’om prestens %tale der, han sidder i kirken. Saadan gaar hele
dagen. Men henimod aften faar han rent tilfældigvis høre, at jagten
har faat seilevind og saaledes har al udsigt til at komme som
førstemand til fangststedet. Carlsen lod som intet, heder det i fortællingens
slutning. Han bare skyndte sig hjem.
— Det var lidt kjøligt ude iaften, sa han blidt til sin hustru,
idet han gned sig i hænderne. Jeg tænker næsten, vi tar os en
kop varmt til maden, — hvis ikke du har noget imod det, mor?
Saa læser vi evangeliet, mens vandet koger ..."
„Verdens bekymringer" er en fortræffelig skildring. Den minder
om Aanruds lille, prægtige historie, „Da Aanen kjørte ind høet", som
for endel aar siden stod i „Nyt Tidsskrift" og senere indlemmedes
i hans „Fortællinger".
Disse eksempler tør være tilstrækkelige til at kaste et lys over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
