Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
bygningskunsten, maa man hellere undres over, at det har været
muligt for folket — sammen med de mange andre byrder, det har
havt at bære — ogsaa at bære byrden af veivæsenets udvikling,
saadan som det har gjort, særlig som det har gjort i dette aarhundrede,
da krav i denne retning som i alle andre retninger trængte sig ind
med voldsomhed.
Et land paa omkring 5800 Q mil, — dets hoveddele skilt ved
svære bjergmasser, og disse dele igjen fyldt med fjeld ved fjeld, med trange
dalrevner og skummende bjergstrømme — og saa en befolkning af
gjennemsnitlig en 2—300 mennesker paa hver kvadratmil, — dette er
forhold, der maa byde saa tunge vilkaar som vel muligt for en
kommunikations tilfredsstillende udvikling. — Og dog er landet nu
gjen-nemskaaret af bekvemme veie paa kryds og paa tvers. I gode vogne
ruller man magelig over de skillende bjergrygge — op til henimod
den evige snés grænser; henad stupbratte fjeldsider er indmineret
chauséer; i mægtige sving gaar de sagte skraanende ned i dalene,
rundt høider og vand, — i store broer over elve og kløfter. Og ved
siden af og krydsende disse hovedlinier er et net af andre velbanede
postveie og bygdeveie og gaardveie opigjennem og til alle sider i hver
bygd. — Hvormeget der end kan staa tilbage at ønske og fremtidig
udføre, er dog allerede dette et resultat, som er al ære værd, og som
ikke har kunnet naaes uden en stor kraftudfoldelse.
Men en saadan veibygning kunde det blot være muligt for de
senere tider at se udført; og ligesom den ikke kunde være
istand-bragt i fjernere tider, var der heller ikke dengang det drivende
krav og behov. — Era oldtiden af havde de store veilinier været
paa en maade naturbestemt, om end ikke i sine enkeltheder; men
anlægget og udførelsen rettede sig efter tidernes medfør. De var
gangveie og rideveie Og som det var med hovedlinierne, saa var
forholdet det med alle bilinierne. Hvor grunden var tørrest, hvor en sten
lagt her og en tømmerstok lagt hist lettest gav sti, havde i de fjerne
tider folket paa sine forholdsvis sjeldnere ture vandret over fjeld og
bakker og ført sine fodsikre kløvheste over. Trængtes det særlig,
at en tarvelig træslæde eller kjærre kunde trækkes frem nu og
da, saa havde man muret endel stene, ryddet andre væk og gjort en
sving her og der fra den oprindelige sti. Saadan var i de
vanskeligere egne fortidens forbindelsesveie opstaaet, og saadan maatte de
opstaa. — I de gunstigere — østlandske — egne og paa de store
hovedlinier, hvor det gjordes behov, kunde udviklingen til nogenlunde
gode kjøreveie gaa lettere og hurtigere fremad; men selv her var
forholdene vanskelige nok, og man var kommen indpaa grænsen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
