Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
anlægget havde været, at veien skar tvers over alle dalførerne og
derfor var saa overordentlig opfyldt af bakker — ug paa grand af
elvene og fjordene ogsaa fuld af slemme færgesteder. Mellem
Kristiania og Laurvig var der nogenlunde; men søndenfor Laurvig til
henimod Kristiansand gik det for størstedelen bakke op og bakke ned.
Værst var det ved Kokkersvold straks syd for Laurvig — ved
Lille-gaardskleven i Eidanger, — over Masterødheien i Bamble, — og
mellem Ødegaard og Humlestad i Sannikedalen. Paa disse punkter
passerede man særdes besværlige strøg. Vestenfor Kristiansand til
Stavanger, hvor netop sterkt arbeide var foregaaet i tiaaret før 1840, var
veiene ret gode. Saa kom da, foruden bakkerne, besværlighederne og
farerne ved fjordene og de broløse elve. Era Brevig og til Nysted
nær Flekkefjord havde man paa postveien ikke mindre end 8
færgesteder, nemlig: over Frierfjord, Holtsund, Topdalselv, Trysfjord,
Undals-elv, Lyngdalselv, Feddefjord og Sireaa. I storm og mørke vinterdag
var det ingen spøg paa en skrøbelig færge at passere alle disse steder, —
og da der om vinteren (fra oktober til april) ingen dampskibe gik,
havde den reisende paa denne tid af aaret intet andet valg end
landeveiene, uagtet alle deres mangler og farlige afbrydelser.
Imellem 1840 og 1845 foretoges der omlægninger og større
forbedringer paa flere af de her nævnte veie saavel som paa enkelte
andre hovedveie og tildels bygdeveie. Ogsaa nogle lielt nye linier
optoges. Det var især i det sydlige og vestlige, at arbeidet foregik.
Hovedveiene i Smaalenene samt Kongsvinger- og Throndhjems vei en blev
væsentlig uforandrede, mens derimod betydelige forbedringer gjordes
paa Bergensveiene, og omlægninger og nybygninger foretoges i
Thelemarken, Sætersdalen og paa den sydligste postvei med bilinier til nogle
af kystbyerne. Fra Kristiansand til Valle i Sætersdal var allerede
anlæg af hovedvei begyndt i 30-aarene under bestyrelse af veimester
Johnson. Den fuldendtes i begyndelsen af firtiaarene, men blev paa
flere steder saa besværlig, at større partier senere har maattet
omlægges.
Arbeide paa hovedvei gjennem Thelemarken fra Kongsberg over
Meheien—Tennebro— Brunkebjerg til Gugaarden under Haukelidfjeld
blev begjaidt i 1837. Anlægget bestyredes indtil halvveis over Meheien
af kaptein Fleischer, senere af kaptein Rye, Linien var beregnet paa at
føres frem enten til Hardangerfjorden over Røldal eller til Sandsfjorden i
Ryfylke. Men man kunde ikke blive enig om valget, og det viste sig
ogsaa, at arbeidet vilde blive saa kostbart, at man dengang ikke
kunde afse de nødvendige midler. I 1845 stansede man derfor ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
