Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
toges ogsaa omlægning af Valdersveien over Filefjeld — under
bestyrelse af løitnant Georg Ræder. Af større broarbeider i denne tid
kan især merkes den 170 fod lange kjede br o over Sireaaen, der blev
færdig i 1841. Det var den første bro i landet af den slags, og dens
opførelse betragtedes helt som en begivenhed.
Interessen for nye veianlæg og forbedringer af de gamle var nu
blevet mere livlig, og en mængde forslag fremkom om veie baade
her-og der. Nogle af de betydeligste var: postvei fra Kristiania gjennem
Nittedal og Hakedalen til Hadeland for der at forbindes med
Valdersveien, — vei fra Lom til Aalesund, — omlægning af veien ved
Bor-gundsgalderne til den anden side af elven over Seltunaasen, —
omlægning af veien i Romsdalen, — vei paa Kristianiafjordens østside
til undgaaelse af Ekebergbakken og Ljabrobakkerne, — vei om Stabek
—Fjalsrud—Sundvolden for at undgaa Krogskoven og Krogkleven.
Det sidste forslag blev især ivrig behandlet. Finne undersøgte det og
gjorde beregning over anlægget. De fleste af disse forslag kom til
udførelse i de nærmeste aar efter 1845. Ligeledes blev der sterkt,
talt og skrevet om nødvendigheden af bro over Glommen baade ved
Kongsvinger, Omstadsund og Sarpsborg. Paa det sidste sted opførtes
prægtig kjedebro i aarene 1852—54.
Længden af samtlige med kjøretøi fremkommelige veie i 1845’
anslaaes til omkring 15,600 kilometer, hvoraf hovedveie omkr. 5,900 knt.,
og bygdeveie 9,700 km. Naar længden af de offentlige kjøreveie i 1890
beregnes til henimod 25,500 km., hvoraf hovedveie 9,200 og
bygdeveie 16,300 km., kunde man synes, at forøgelsen ikke var saa stor,
som man havde grund til at vente. Men man maa huske paa, hvor
smaa fordringerne i 1845 var til fremkommelige kjøreveie, og at
udviklingen for en stor del har bestaaet i omlægning og forbedi’ing af
de gamle veie, hvorved de fleste er blevet væsentlig nye.
Var veiene i det hele kleine, saa var skydsvæsenet ikke mindre
kleint. Samtlige skydsstationer anslaaes i 1845 til omtrent 900, hvoraf
blot 12 var faste stationer. Paa de andre maatte man tilsige skyds,.
og havde man ikke sendt „forbud", kunde man komme til at vente
flere timer, da hesten ofte maatte hentes langveisfra, endog indtil et
par mil borte. Skydsredskaberne var næsten udelukkende kjærrer, ofte
uden fast sæde, saa der maatte balanceres paa en løs fjæl lagt over
kjærrekarmen. Vilde man have ordentligt kjøretøi, var man nødt til
at laane eller leie i byerne — eller ogsaa kjøbe selv. Det var meget
almindeligt, at en reisende, der gjorde en længere fart, kjøbte en
kariol paa udgangsstedet og solgte igjen efter fremkomsten til maalet.
Vilde man kjøre i vogn, maatte man eie selv eller laane. Dei*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
