Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Et bidrag til firtiaarenes kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
averteres derfor ikke sjelden, at et selskab er villigt til at bringe en
af andre laant vogn tilbage til det eller det sted mod at faa bruge
den samtidig, eller omvendt: det tilbydes folk at faa benytte en vogn
f. eks. fra Kristiania til Throndhjem —, naar de derved uden udgift
for eieren — i Throndhjem — vil besørge den tilbage til ham.
Veienes slette tilstand gjorde, at vognene trængtes meget solide
og derfor var i høi grad tunge. En længere distance med den tids
kareter eller landauere reistes saaledes vel aldrig med mindre end 3
heste, og benyttede man en saadan vogn paa skydsveiene, var
skyds-skafferne vistnok forpligtet til at forsyne med heste, men ikke til at
lade vognen trække af blot to. Der var lov for, hvor stor vægt man
maatte føre paa den for hver hest. Eire personer med tøi indtil 100
pund skulde bruge 4 heste, fem personer med samme vægt bagage —
5 heste; ja, ligetil 6 heste anvendtes for én vogn. Under gunstige
omstændigheder kunde man gjøre en reise fra Kristiania til Bergen
eller Throndhjem paa 8 dage, naar man vilcle tilbringe en 10 timer daglig
paa landeveien. Var det i førefaldet og veiene i sin sletteste tilstand,
kunde der gaa det dobbelte dageantal, ja stundom i flomtiden, naar
elvene var rigtig store, laa man fast i længere tid, idet de
skrøbelige broer var revet væk, eller færgerne ikke kunde komme over.
Det var imidlertid ikke blot, at de slemme veie og mangelfulde
kjøregreier gjorde en landreise dengang besværlig. Man var ogsaa
nødt til ialmindelighed at nøie sig med den yderst tarvelige
beværtning-og de fatteslige bekvemmeligheder paa skydsskifterne, hvis man ikke
kjendte presten eller andre embedsmænd eller velhavende bønder, der
boede langs ruten. Især blev der ofte trukket paa presternes
gjest-frihed, undertiden af ganske fremmede folk. Det var blot enkelte
skifter, der udmerkede sig ved bedre forhold, fornemlig var Tofte i
Dovre aneks og fremfor alle Jerkin paa Dovrefjeld bekjendt som gode
kvarterer. Men reiserne, især i clen mørke aarstid og, naar man drog
alene, blev ogsaa uhyggelige derved, at en mængde tatere og andre
omstreifere gjorde veiene usikre; overfald og plyndring var ikke saa
ganske sjeldne. Det var fornemlig paa Throndhjemsveien i nærheden
af Kristiania, at dette forefaldt. En tid var det saa slemt i
hovedstadens udkanter og nærmeste omegn, at man anmodede regjeringen
om at lade patruljer af kavalleri gjøre runder omkring den, og en
frivillig forening af unge mænd dannedes for at haandhæve veifreden,
en forening, der dog ikke synes at have virket længe. Det skulde
nu heller ikke gjøre reiserne hyggeligere, at man hist og her passerede
de blege ben af henrettede postrøvere og mordere, hvis krop var lagt
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
