Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Harry J. Forbes: Om forholdet mellem de to kjøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Af betingelserne for menneskenes velfærd og lykke er maaske
ingen vigtigere end forholdet mellem de to kjøn. Den er udtrykket
for vore mest levende følelser, grundlaget for vore engeste
samfunds-baand, kilden til selve livet. Den beror paa bydende naturdrifter, som
det er af den største vigtighed at besørge tilfredsstillede paa den
hensigtsmæssigste og fornuftigste maade. Med dette formaal bestaar
da det nu herskende egteskabssystem, et ældgammelt system, hvis
alder dog ikke begrunder dets viderebestaaen, men tvertimod leder til
mistanke om, at det strider mod en fremadskridende tids aand.
Egteskabet, saaledes som det bestaar hos de europæisk kultiverede
nationer, er et udviklingsresnltat af paa hinanden følgende kulturepoker.
Fordom og overtro har ikke undladt at paatrykke det sit præg.
Gjennem lange tider var kvinden mandens slavinde og eiendom, og i
kjønnenes endnu bestaaende, sociale ulighed finder vi levninger af dette
tidligere tjenerforhold. Skjønt kvindernes stilling ved Grækenlands og
Roms senere civilisation blev noget forbedret, var hun dogendnn langt
fjernet fra ligeberettigelse med manden, da den kristelige kirke
fæstnede det nedarvede forhold mellem kjønnene, idet den hævede
egteskabet til et sakrament. Før egteskabet saaledes paa nogen maade var
tilfredsstillende organiseret, havde kirken paätrykt det en religiøs
karakter og paalagt det en strenghed, eier i løbet af aarhundrederne
neppe har mildnet sig.
Middelalderen var en absolutistisk tid, hvis seder og skikke blev
ordnede ved autokratiske love. Aandslivet var fordømt til at ligge i
dvale, og det tankeløse individ var ved befalinger og forbud hindret
for hvert skridt, han gjorde. Levevei og hosted var foreskrevet de fleste,
der manglede ethvert spor af det moderne krav paa personlig og
økonomisk frihed. Mennesket levede, troede og handlede, som man
befalede ham, at han skulde gjøre det. Han besad ingen
selvbestemmelsesret, og, vant som han var til ubetinget lydighed, var han en
viljeløs skabning i statens og kirkens hænder. De fra denne tidsalder
stammende indretninger afspeiler alle dette formynderskab, der blander
sig i alt. Og saaledes er det ogsaa med egteskabet: thi ifølge clen
herskende egteskabsret har vi som lovmæssig princip for kjønslig
forbindelse, istedetfor en fri kontrakt mellem to uafhængige væsener, en
foreskrevet, formelig forpligtelse, hvis enkelte punkter man kun har at
antage, men ikke er berettiget til at fastsætte. Vi holder endnu
den dag i idag, fast ved den gamle tanke, at de ved indgaaelse af
egteskab opnaaede fordele stammer fra cle ved indgaaelsen
intervenerende myndigheder, at de to personer i egtestanden blir til gjensidig
eiendom, og ikke ved en fri udbytning af rettigheder, men ved er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
