Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Harry J. Forbes: Om forholdet mellem de to kjøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
hvervelse af et statlig fastsat, lovligt krav. Derfor staar egteskabet,
skjønt kjønsforbindelsen mere og mere bliver til en overenskomst
mellem ligestillede, og skjønt samfundet i ingen anden fonn anerkjender
besiddelseskrav paa en anden person, faktisk den dag idag paa samme
standpunkt som for tusen aar siden.
Der er ingen tvil om, at hensigtsmæssighedshensyn kræver en vis
indskrænkning for kjønslig forbindelse. Et overmaal af efterkommere
hos dem, som ikke er istand til at byde sit afkom anledning til fuld
aandelig og legemlig udvikling, skjuler i sig en fare for samfundet og
burde dertor om muligt, indskrænkes. Opfyldelsen af visse
forældre-pligter burde paalægges ved tvang og alle middelbart eller
umiddelbart delagtige personers rettigheder burde beskyttes. Men udover
dette er det betænkeligt at opstille forholdsregler. Det burde aldrig
tilstedes et menneske, idet han søger sin egen fornøielse, at krænke
andres rettigheder. Men denne indskrænkning af individets
handlefrihed kræver en tilsvarende modforpligtelse af samfundet: at beskytte
individuelle iåteresser med den mindst mulige indgriben i individets
frihed. Ethvert menneskes stræben gaar ud paa at søge sin
personlige lykke, og kun hvor samfundets vel forlanger det, kan man
indskrænke den enkeltes individuelle frihed uden at forringe den samlede
sum af menneskelig lykke. I overensstemmelse med denne
grundsætning og kun forsaavidt er en bestemt form af egteskabet at anbefale,
fordi der derved blir sørget for tilfredsstillelsen af den kjønslige
lidenskab, paa samme tid som de andres interesser varetages. Et system,
som ikke hævder alles ret, eller et, som vilde dømme en stor brøkdel
af menneskeheden til afholdenhed, vilde være lige forkastelig.
Der var, som antydet, en tid da andre hensyn end de jordiske
gjaldt som en passende rettesnor for livsførelsen; samfundet var
opbygget paa religiøst grundlag til ære for et overjordisk væsen, og
indretningerne gjaldt mere end mennesket. Men siden den tænkende
verdens befrielse fra den middelalderske overtro og menneskets
oprykning til en værdigere stilling, er de menneskelige interesser blevne
anerkjendte som de fornemste; og det eneste afgjørende i bestemmelsen
af institutionernes værd er den lykke, de skjænker menneskene.
Saaledes var ved egteskabet, saalænge kun religionen gav det en ydre
betydning, dets rent sociale nytte et underordnet spørgsmaal. Men
nu, da det alene kan prøves efter sin nytte som en af mange mulige
ordninger af det kjønslige forhold, er det forhold mellem værdi og
kostende, mellem lykke og lidelse, som det bringer mennesket,
det-eneste grundlag for dets bedømmelse.
Naar man indlader sig paa prøvelsen af en samfundsinstitution,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
