Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Harry J. Forbes: Om forholdet mellem de to kjøn - Hermann Bahr: Ernest Hello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
skikkelse end egteskabet antager, saa vil personlig paalidelighed finde
sin anerkjendelse og karakterløshed faa sin dom.
Mod det her fremførte kan fornuftigvis ikke indvendes, at der er
tillagt det rent fysiske en altfor stor vegt. Forholdet skal da ogsaa
være noget mere end rent legemligt. Jo mere mennesket udvikler sig
aandelig, desto talrigere og mere forfinede blir dets fordringer, og
moralske egenskaber blir mere og mere afgjørende for det
egteskabe-lige valg. Og netop af denne grund protesterer vi mod en form af
egteskabet, hvis grundtanke er helt igjennem kjønslig. Thi er dette
maaske ikke tilfældet med den bestaaende institution? Ligegyldig, om
de to kontraherende parter stemmer overens eller ei, ligegyldig om
der mangler aandelig harmoni, hvor stormende end det egteskabelige
liv er — blir kun den fysiske troskab overholdt, saa er den
væsentlige betingelse, som den nuværende forni af egteskabet kræver, opfyldt.
Det er ikke paa nogen maade meningen at forstyrre familjelivet eller
at afskaffe, hvad der er godt i cle nuværende samfundsindretninger.
Livsvarigt monogami kan, naar det indgaaes med eftertanke, yde en
ubegrænset lykke; men da maa det være en forbindelse mellem hjerter
og sjæle, og ikke en ydre fonn. Forholdet mellem kjønnene burde
være en kilde til lykke, og forudsat at andres lykke ikke krænkes,
er en forbindelse berettiget eller forkastelig i netop den samme grad,
i hvilken den forskjønner eller forbitrer vedkommendes liv. Dette
eiden grundsætning, som nærværende artikkel repræsenterer, idet den
foreslaar et system, som, afpasset efter alles behov, kunde afskaffe de
lidelser, som den nuværende fonn af egteskabet medfører.
Chicago. Dr. Harry J. Forbes.
Ernest Hello.*)
De unge franskmænd, generationen af 1870, som ellers er meget
strenge, uden agtelse for Maupassant, Zola og Bourget, idethøieste
modtagelige for Ibsen og Nietzsche, ærer to mestere: Emerson og Hello.
Hvem er Hello? For fire aar siden kjendte selv literaturkjendere neppe
hans navn. Da den kvikke Huret, denne lystige spion af aandelige
moder, dengang udspurgte pariserdigterne om literaturens fremtid og
udvikling, sagde I. K. Huysmans til ham: „der gives i vort
aarhundrede en vis Hello, som er mægtigere end alle de berømte psykologer
fra idag, Bourget og Barrés." Det vakte i høi grad nysgjerrigheden.
Hello? Hvem var denne Hello? Levede han endnu? Var han død?
Og hvad havde han skrevet? Digte? romaner? dramaer? Ingen kjendte
ham. Og det kostede megen møie efter mange efterforskninger at
erfare, at Ernest Hello, født 1828, var en katholsk journalist, forfatter
af for det meste polemiske brochurer og alleslags artikler i Univers,
Monde, Moniteur, Gaulois, Courrier de Bruxelles, liøit skattet i den
katholske verden, for øvrigt død i 1885.
Til de filosofer, som ansætter sit personlige forhold til tingene i
love, kan man ikke regne ham, fordi han antager det katholske dogme
som uantasteligt, ikke prøver, men tror. Journalist er han, hvor flittig
han end skrev i aviserne, dog ikke, fordi lian fra døgnets begiven-
*) Die Zeit, 29. juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
