Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hermann Bahr: Ernest Hello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
heder altid strax gaar over til de evige spørgsmaal, ikke agter paa
foreteelsernes overflade, men altid søger under dem ind til det væsentlige.
Nærmest maa han vel, skjønt tung og ubehjælpsom i det tekniske,
kaldes en digter, en rhapsodist i prosa, som besat og pindarsk henrykt
af mægtige spørgsmaal, taler med en harmfuld prests gestus udaf
hellige extaser. Disse taler virker stærkt. Den, som hører dem, fanges
af deres voldsomme kraft og kan let bringes til at forstaa hans
beundreres overdrevne ros, som sætter ham over Balzac, La Bruyére,
Pascal, ja over Shakespeare og Tacitus. Drumont har skrevet om
ham: „Forfatteren af „Den gyldne kalv" er jevnbyrdig med alle tiders
største digtere, dramaturger eller journalister. Ingen realist raader
over en slig magt i virkningen. Ingen profet har et mægtigere
vingeslag. Ingen har steget ned i dybere dybder, har seet tingene
nærmere. Har seet dem fra en saadan høide." Og Barbey d’Aurevilly
skrev: „For hans „gjerrige"s djævelske flamme blir alle bekjendte
gjerrige, opfundne af saa mange generationer af genier, Harpagon,
Shylok, Tony Fraster (Kenihvorth), Grrandet, blege og forsvinder i
intet. Sammenlignet med Hello’s „Ludovic" er de ikke mere gjerrige
end eunuker er mænd. Hvilken kolossal og forfærdelig skabning!
Aldrig har man gravet dybere, grebet videre end i denne fortælling,
som Shakespeare vikle have beundret!" Det klinger fanatisk og absurd;
men den, som kommer fra hans verker, er tilbøielig til at billige og
bekræfte det. I clen grad rives man uimodstaaelig med.
Men dersom man undersøger dette trylleri, dersom man vil
definere den, dersom man søger efter dens væsen og dens midler, ved man
hverken ucl eller ind: man kan ikke faa tag i den, den glider bort
under de fineste fingre. Hans tanker er ikke nye og ikke altid sande;
hans form mangler stilisternes ædle og bisarre prydelser. Der maa
ligge noget andet bag tankerne, ved siden af formen, som magter at
lokke og holde fast. Man maa tænke paa Lord Chatham, der, som
Emerson fortæller, ved sine ord og sine handlinger fik alle til at føie,
at der inde i ham var noget, som var skjønnere, end det han sagde
og gjorde. Eller man kommer at tænke paa Carlyle, paa Liszt. Der
gives mægtige mennesker, som umiddelbart udøver virkningen af sin
magt, uden først at behøve handlinger og verker. De træffer os,
uden først at forbinde sig med os paa ords og handlingers omvei.
De virker uden gestus ved sin blotte existens. Til disse hører Hello.
Hvor mange stemmer er der ikke, som rører, selv om cleres ord intet
betyder, ja om klangen er hæs, tarvelig og uskjøn, bare fordi de lader
os ane godhed; saaledes tvinger hans sætninger; thi de har en stor
mands accent. Det er deres charme. Det er voldsom, ædel
mandigheds trylleri, en natur af stor eminens, som Göthe vilde sige. Han
gir os intet, som vilde hjælpe os; men han er der. Og allerede
denne nærværelse alene kan trøste, styrke, lede.
Storhed — det er ordet. Hvad han tager, blir stort. I hans haand
vox3r de daglige smaating og svulmer op, fordi han løser dem ud af det
tilfældige og altid stiller alle ting ind i det evige. Deraf vægten og
kraften i hans betragtninger, som altid er tunge og høiticlelige, som
han siger: „Kun naar man tar enhver sag som type, kan den vise
sig med hele sin skjønheds eller hæsligheds magt. Naar man blot ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
