Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hermann Bahr: Ernest Hello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
den i dens daglige skikkelse, i dens huslige tilværelse, synes den at
tabe, blive svagere og ringere, mindre skjøn og mindre hæslig: den
synes i nærheden at have andre maal end paa afstand. Og dog er
den altid det samme i sin evige betydning som i sin særlige
tilsynekomst." Deraf hans had til det almindelige, i det ordinære hildede
menneske, som ikke er slet, men uden „schwung"; deraf hans had til
„selskabet", — „naar et levende menneske tilfældigvis kommer i
„selskabet", maa han forestille sig ubetydelig, ja mere end de andre, fordi han
paa forhaand er mistænkt. Dersom han slukker enhver sandhed og ethvert
lys i sig, vil man maaske taale ham en tid. Men da tingenes væsen
ikke lader sig fornægte i længden, vil selskabet snart vende sig fra
ham" — deraf hans had til det smaalige, forfængelige, intetsigende
attende aarhundrede, hvis „kjæmper" var Delille, Lebrun, Crebillon,
Marivaux, F ab re d’Egeautine og Dorat. Deraf hans foragt for den
almindelige kritik — „i almindelighed holder kritikken alt for umuligt.
Den tilsteder kun, hvad der falder ind i dens vaner. Og da geniet
ikke er i dens vaner, behandler den det, som den for et par aar
siden endnu behandlede lokomotiver og telegrafer. Den forbyder
mennesket at være sig selv og byder ham at ligne andre; det er dens
strenghed. Almindelige mennesker behøver kun at melde sig, og den
aabner dem alle døre; for det ophøiede menneske lukker den dem
instinktivt." Deraf hans kjærlighed til herrenaturerne — „un homme de
genie est quelque chose de pius que des milliardes d’hommes de
talentDeraf hans opfatning af kunsten, qui était, qui est et qui
sera une ascension." Deraf hans begeistring og lidenskab forstil,—
„stilen er vort væsens explosion, er vor skabning. Ideen, som vi
udtaler, skaber vi ikke. Men vi skaber vor stil. I stilen aabenbarer
sig geniet; den er dets residens, dets bevis, dets tegn, dets ry. Hvad
du saa har at sige, dersom der mangler dig stil, vil du ogsaa komme
til at mangle berømmelse. Det menneske, som har fundet sin stil,
taber, ligesom herskeren, den fornøielse at være incognito: strax han
taler, kjender man ham. Man kan stjæle alt fra et menneske, kun
ikke hans stil. Stilen er ukrænkelig som selve det væsen, hvis form
den er."
Hello virker ved sin nærværelse, ikke ved sine handlinger og
verker. Han giver ingen tanker, som kunde berolige, opdrage, lede.
Han vil ikke behage ved formens charme. Men han foreholder de
vaklende og søgende mønstret paa en fast, i sig selv hvilende, ud af
sig selv uverdslig levende natur. Saaledes føler vi ham, som naar
man vandrer gjennem en stor skovs uhyre taushed eller hører havet
bruse om natten eller ser en ørn sidde stum i sit bur. Som et
middel til at blive fri fra det hverdagslige det simple og raa sanseliv og
til at samle sig i sig selv og tytte til sjælens stille bydende stemme,—
ærer de unge franskmænd ham.*)
Hermann Bahr.
*) Helios betydeligste arbeider er: Philosophie et Athéisme. — Les
Phy-sionomies de Saints. — Les contes extraordinair es. — Les Plateaux de la Balance.
L’honne.
I næste hefte skal vi bringe en prøve af lians produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
