Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernest Hello: Det middelmaadige menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Han vover aldrig at gribe initiativet. Han er forsigtig med
sin beundring og begeistres kun officielt. Han foragter de unge.
Først naar en storlied har slaaet igjennem, vil han udbryde: „Det
har jeg bestandig sagt!" Men aldrig vil han før en endnu ubekjendt
stjernes opgang sige: „Her slumrer berømmelsen og fremtiden!"
Den som kan sige til en ubekjendt stræbende: „Min søn, du
er et geni!", han fortjener selv den udødelighed, som han forjætter.
„Forstaa er at ligne," har Raphael sagt.
Det middelmaadige menneske kan have en eller anden
dygtighed: han kan have talent. Men intuition er ham negtet. Han
mangler det andet syn, han vil aldrig faa det. Han kan lære, ane
kan han ikke. Han griber mangengang en tanke, men han
forfølger den ikke. Viser den sig for ham i en ny form, kjender
han den ikke igjen: han viser den tilbage.
Han anerkjender ofte en grundsætning, men vil man naa frem
til de praktiske følger af denne grundsætning, saa vil han sige, at
man overdriver. Dersom ordet „overdrivelse" ikke existerede, vilde
det middelmaadige menneske opfinde det.
Det middelmaadige menneske kalder kristendommen for en
nyttig forsigtighedsforholdsregel, som det vilde være uklogt at give
afkald paa. I sit indre hader han den dog. Men ofte har han
en konventionel høiagtelse for den, den samme høiagtelse som for
bøger, der netop er paa dagsordenen. Men han afskyr
katholicis-men: han finder den overdreven. Han foretrækker i høi grad
protestantismen, fordi han anser den for mere maadeholden. Han
skatter alle principer og tillige deres modsætninger.
Det middelmaadige menneske sætter pris paa begavede og
dydige folk. For genier og helgener nærer han frygt og afsky;
han finder dem overdrevne.
Han spør, hvad de geistlige ordener, navnlig de rent
kontemplative, skal tjene til. De barmhjertige søstre kan endnu gaa, fordi
deres virksomhed idetmindste for en del foregaar i den synlige
verden. Men hvad skal man med karmeliternonner ? spør han.
Dersom det af naturen middelmaadige menneske blir en sand
kristen, ophører han fuldstændig at være middelmaadig. Han vil
maaske ikke blive noget fremragende menneske; men han er
fravristet middelmaadigheden af den haand, som holder dommersverdet.
Det menneske, som elsker, er aldrig middelmaadig^
Det virkelig middelmaadige menneske beundrer alt — lidt,
han beundrer ikke med varme. Dersom man udtaler sine egne
tanker, sine egne følelser med nogen begeistring, er han utilfreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
