Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernest Hello: Det middelmaadige menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
give sig. Det middelmaadige menneske gir sig aldrig hen. Han
er blottet for begeistring og medfølelse: de to gaar jo altid sammen.
Dersom geniet fortviler og tror sig døden nær, betragter det
middelmaadige menneske ham med tilfredsstillelse; han glæder sig
over denne dødskamp, han siger: „Jeg har forudseet det! Det
menneske var slaaet ind paa en gal vei; han havde formeget
selvtillid!" Seirer geniet, saa foreholder ham det middelmaadige
menneske, fyldt af misundelse og had, ialfald „de høie klassiske
forbilleder", de berømte mænd fra det forrige aarhundrede, og
forsøger at indbilde sig, at fremtiden vil skaffe ham hevn over nutiden.
Det middelmaadige menneske er meget ondere, end han tror,
end man ialmindelighed tror, fordi hans kulde dækker over hans
ondskab. Han slipper sig aldrig løs. Men igrunden vilde han
gjerne tilintetgjøre de bedre racer; og da han ikke magter det, saa
hevner han sig, idet han piner dem. Han begaar smaa
nederdrægtigheder, som ikke synes nederdrægtigheder, fordi de er smaa.
Han stikker med naale og fryder sig, naar blodet rinder, mens
morderen forfærdes for det blod, han udgyder. Det middelmaadige
menneske føler aldrig frygt. Han føler sig støttet af den store
mængde af de mange, som ligner ham.
Det middelmaadige menneske er i litteraturen det, som man i
den sociale verden kalder un homme ä bonne fortune. De lette
seire tilfalder ham. Han glemmer det væsentlige, griber det
tilfældige og løber efter omstændighederne. Han lurer paa
leilig-heder; og gjør han lykke, saa er han enclnu ti gange mere
middelmaadig end før. Han bedømmer sig selv, som andre, efter den
lykke, de gjør. Mens det overlegne menneske føler sin kraft i det
indre, og især føler det, naar de andre ikke føler det, anser det
middelmaadige menneske sig for en dumrian, naar han gjælder for
det, og henter sin sikkerhed kun fra de andres lovtaler. Hans
middelmaadighed tiltager med hans offentlige vigtighed.
Men, vil man spørge mig, hvorfor og hvorledes kan han
idet-heletaget komme til at betyde noget?
Har det aldrig hendt Eder, at I, naar 1 sidder og læser en
bog af en bekjendt forfatter, som har vakt Eders opmerksomhed,
fordi den gjorde opsigt, urolig og forstemt har slaaet bogen igjen
og spurgt Eder selv: „Hvoraf kommer det dog, at disse sider har
gjort forfatteren berømt, istedetfor at fordømme ham til
forglemmelse? Og hvorfor er det og det navn, som fortjente at staa ved
siden af de store navne, menneskene fuldkommen ubekjendt? ’
Hvorfor hvisker de par venner, denne mands sjeldne venner, hans navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
