Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernest Hello: Det middelmaadige menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
man har læst dem, fordi de ligner alle dem, man har læst fra den
dag, man lærte at læse.
Det middelmaadige menneske siger, at Kristus burde have
indskrænket sig til at præke barmhjertighed og ikke burde ha indladt
sig paa at gjøre undere. Men endnu mere hader han helgenernes
mirakler. Dersom man fortæller ham om en overnaturlig tildragelse
fra nutiden, siger han, at legenderne kan virke ganske godt i
helgenernes historie, men der faar man ogsaa lade dem være; og dersom
man saa bemerker, at den guddommelige almagt er dog altid den
samme, nu som dengang, saa svarer han, at man overdriver.
Det middelmaadige menneske siger, at enhver ting har sine
gode og slette sider, man maa ikke være absolut i sine domme
o. s. v. I sin afsky for alt betydeligt siger han, at han fremfor alt
sætter pris paa den sunde menneskeforstand; men saa ved han
alligevel ikke, hvad det er. Han forstaar derved fornegtelse af
enhver storhed.
Det middelmaadige menneske kan godt have den værdiløse
sidebegavelse, som man i societeten kalder „aand" ; men han
besidder aldrig intelligens, evne til at læse.
Det intelligente menneske løfter sit hoved for at beundre og
tilbede; det middelmaadige menneske løfter det for at spotte. Alt
som staar over ham, forekommer ham latterligt; uendeligheden
synes ham tom. Det middelmaadige menneske tror ikke paa
djævelen. Det middelmaadige menneske beklager, at kristendommen
har dogmer; han vilde saa gjerne, at den kun lærte „den rene
moral" ; og siger man ham, at dens moral fremgaar af dogmerne,
som en følge af sin forudsætning, saa svarer han, at man
overdriver.
Det middelmaadige menneßke ærer Cicero iblinde og uden
forbehold; han nævner ham ikke ved navn; han kalder ham
den romerske taler. Han citerer nu og da: „ubinam gentium
vidimus?"
Det middelmaadige menneske er geniets koldeste og vildeste
fiende.
Han opstiller mod ham den grusomste modstand,
ubevægelighedens kraft.; han opstiller mod ham sine mekaniske og ubeseirelige
vaner, sine gamle fordommes fæstninger, sin ildesindede
ligegyldighed, sin onde vantro, hint dybe had, som ser ucl som upartiskhed;
han verger sig mod ham med låve naturers vaaben,
indskrænket-hedens haardhed.
G-eniet regner paa begeistring; han forlanger, at man skal hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
