Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: Paa hjemveien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
„Neivist."
„Han staar over senga deres ret som det er.’£
Jeg hører en klokke ringe etsteds langt ude i den stille luft.
Det er enten en fyr — eller dampskibsklokke. Den fjerne lyd
bringer en mærkelig følelse af vidde ind mellem disse trange kløfter
og træer.
Men skydsguttens fortælling behersker mit sind og min stemning.
Javel, han gaar igjen. Og naar brudgommen vil elske sin
brud, staar kjæresten nær ham med grinende dødningetænder.
Storartet! Hver gang brudgommen vil nyde frugterne af sit rov,
kommer kjæresten med strikken om halsen og lægger sine kolde,
skranglende dødningeben mellem dem. Brillant, brillant! Men
klokken der ude ringer sammen til kamp mod al landsens
vederstyggelighed, ringer, saa det gyver i luften og taagen flygter.
Kinger, ringer. Thi nu skal det snart bære løs! Nu gjælder det
snart at holde dørene lukkede!
Og tudserne langs veikanterne neier sig ned i angst for den
kommende dommedag.
Paa afstand tar vindueslysene sig ud som store, dimre baal
bag taagesløret. De har fængslet min opmerksomhed som
hypnosens blanke punkt, indtil jeg ikke længer kan faa mine øine bort fra
dem. De lyser stille eller flakker op i skoddestrømmen, samler rolig
eller flammer vildt gjennem mørket og taagen. Der ligger en sær
magt i dem, en ensomhedens høie, imponerende poesi, der faar min
fantasi til at spille.
I faa minutter gjennemlever jeg alle mine barndoms
indianereventyr, hvori baal blussed, og blokhus brændte. Jeg føler mig
som helt mellem den sorte yngel og myrder væk i billig harme
over dens synder. Jeg lægger krigsplaner og overumpler de sorte
stakler, der har slaat leir om sine baal, jeg gjennemstreifer vilde
egne eller øde stepper paa jagt efter en dødsfiende, hvis skalp
inden daggry skal pryde mit belte.
Men pludselig er min fantasi atter hjemme. Og nu er det
troldene eller de dybe skoves onde magter, med hvem jeg slaas.
Jeg er udsendt af den høieste selv for at rense jorden og udfri
den af troldenes magt.
De har slaaet leir rundt om. Baalene blusser i taagen med
den onde samvittigheds flakkende glans. Det er nat og troldenes
tid. Fra furer og rifter og huler i dal og fjeld er de strømmede
sammen i klynger til sabbath og blodigt gilde. Fede klumper,
lange knokler, laadne dværge — alt, hvad mørket eier, og lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
