- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
304

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob Petersen: Fire digte - Morgen - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

Sol i sindet, guld paa nakken,
syngende som havets vande,
ogsaa jeg i morgenflakken
stormer frem med løftet pande.

Liv i frihed, leg i solglans —
jeg vil juble end i døden!
Knust til skum —: en regnbu’krans
glimrer da i morgenrøden.

Jacob Petersen.

Sjælen og legemet,

to parallele linjer?

Det kan sagtens synes dristigt at tage sig fore i et tidsskrift at
undersøge den dybeste av alle hemmeliglieder, hemmeligheden om sjæl
og legeme. Men som læseren vil kunne forstå, er det ikke forfatterens
hensigt, ikke engang hans håb, at løse århundredernes gåde. Snarere
er det tanken at henlede opmerksomheden på visse sider av den
urgamle gåde, som just i vore dage synes en smule forsømte, og at
kritisere vore dages specielle sprogbrug.

I fordums dage havde det hele spørgsmål et helt andet udseende
end nu, for dengang var det almindelig antat at vi mennesker havde
både sjæl og legeme. Under slige forhold kunde der ikke opstå
nogen virkelig farlig materialisme, de slemmeste materialister var folk,
som forestillede sig sjælen som en ild eller som et pust indesluttet i
legemet; urokket blev alligevel forskjellen mellem den uavhængige
sjæl og det uavhængige legeme.

I den moderne materialismes dage derimod så det virkelig mørkt
ud for sjælen. Sjælen var overtro, som spøgelser og underjordiske,
et trold, som endnu gik igjen fra middelalderens mørke. Snart skulde
det sprække for strålerrie av videnskabens nye sol.

Nutildags derimod er stillingen atter forandret. Vistnok har vi ikke
længer nogen sjæl, iallefald ikke den gamle, vi kjender fra Platon og
Aristoteles og fra middelalderen. Forgjæves søger vi sjælen i den
moderne videnskab. Men ligeså fåfængt er det at søge det gamle legeme.
Også det hører til uvidenhedens og overtroens skabninger, så man
kan si, at vi hverken har legeme eller sjæl længer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:54 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free