Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Denne anskuelse, som er blevet så udbredt i vort århundrede, ja
som næsten er enerådende, skyldes navnlig Spinoza, og dernæst på
en noget anden måde Kønigsbergerfilosofen Kant, og den betegner
utvilsomt et fremskridt i menneskenes indsigt, selv om det efter den
synes, som om mørket omkring os er blevet tættere. Det får ikke
hjælpe. Vil man i nattens mørke få øie på stjernerne, så nytter det
lidet at tænde lys for at se bedre efter.
Men hvad er så meningen med den påstand, at vi hverken har
sjæl eller legeme? I virkeligheden betyder det bare, at i vort
århundrede ikke et menneske ved, hvad sjælen i sit inderste væsen er, såvist
som ingen ved, hvad et legeme i sit inderste væsen er.
Nu er det rigtignok en nærliggende tanke, at legemet i
virkeligheden ikke er andet end talløse små sjæle, eller sjælen, om man
heller vil, ikke er andet end utallige små legemer. Dog er det ved
første øiekast klart, at denne tanke, hvor nærliggende den er og
hvordan den end udtrykkes, ikke nødvendig følger av det foregående. Det
høieste, som kan siges om den, er at den er overordentlig populær, og
at der er overmåde meget, som taler til bedste for den. Dens
fornemste støtte — og det en meget sterk støtte — ligger vel i
vanskeligheden av at forestille sig en sjæl som virker, og alligevel ikke har
noget legeme.
Imidlertid, vi kan ikke hefte os med at drøfte alle de grunde,
som kan anføres for og imod disse legemssjæle eller sjælslegemer;
kun vil vi stanse et øieblik for at mindes, at det aldrig er lykkedes
nogen psykolog eller fysiolog at få tag på nogen såden legemssjæl
med pincetten eller at undersøge den under mikroskopet. Tværtimod
har det sit værd ikke at glemme, at denne nye teori,
identitets-teorien eller den monistiske teori, endnu er så at si en hypotese
av en anden orden end den eksakte forsknings hypoteser. Den
hører i virkeligheden helt og holdent hjemme i spekulationens verden.
Nu er det et ofte fremhævet fortrin ved vort århundrede, at det
ikke tillader de metafysiske forestillinger at gribe ind i de
empiriske forestillingers selvrådige rige. Det forekommer
mig, at psykologerne i vore dage gang på gang krænker denne
grundregel. Jeg tænker her netop på de av dem, som vil gjælde for
empirikere.
Men først et par ord om spørgsmålets historiske side.
Det er ovenfor nævnt at Spinoza var grundlægger av
identitets-teorien. Men Spinoza har ikke noget med vort empiriske århundrede
eller vor empiriske forskningsmåde at gjøre; han var snarere en
metafysiker på sin hals. Underligt nok, at de empiriske psykologer i vore
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
