Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
dage har så travelt med at erklære sig for „spinozister", virkelig iler
trods alle vanskeligheder, til den yderligste „spinozisme". Det synes
at være deres mål at udrydde alle spor av „cartesianisme", som endnu
måtte findes. (Cartesianerne var slige, som både havde sjæl og legeme.)
Mod dette udrydd^lsesarbeide skulde jeg ikke have så meget at
indvende, men vel mod metoden i det, og mod dets forhastede
konsekvenser.
Hos forskere er det en hoveddyd ikke at forhaste sig, og navnlig
overfor Spinoza er forsigtighed nødvendig.*) Thi Spinozas lære går
langt videre end til begrebet legemssjæl eller sjælslegeme. Hos ham
var det et grundprincip at, al bevægelse i verden må forklares
og forståes av mekanisk oprindelse. Descartes havde indviklet
sig selv i modsigelser overfor spørgsmålet om vekselvirkningen mellem
hans legeme og hans sjæl .(for han havde jo begge). Han turde ikke
ligefrem tillægge sjælen magt til at gjøre bevægelse i legemernes
verden, og hans stræv for at redde sig i dette dilemma var tydelig
mislykket. Spinoza gjennemførte denne tanke med jernhård ubøielighed,
han trodde fuldt og fast, at ikke noget bjerg, ja ikke noget gran støv,
lar sig flytte ved tro; ene og alene ved et andet gran støv, et andet
bjerg, kan de flyttes.
Her synes rigtignok Spinozas teori at tørne sammen ikke alene
med hele rækken av gamle filosofer, men åbenbart også med
menneskeslægtens mest dagligdagse erfaring. For dagligdags erfaring
eidet, at tro, vilje, tanker, indfald, følelser, frembringer en stor mængde
bevægelser. Kan vi anderledes end ved deres bevægelser falde på,
at andre mennesker tænker, tøier, vil? Og når mennesker har udtænkt
planer, kan da ikke disse planer lidt efter lidt lede dem til at sætte
i verk alt det, de havde udtænkt?
Spinoza svarer enkelt og kqnsekvent: nei. Vanskeligheden løser
sig slig: hvad vi tar os fore, er på ingen måde resultatet av vore
planer, i virkeligheden er det omvendt: forskjelligt går for sig, fordi
det efter vort legemes mekanisme måtte gå for sig, og tankerne,
følelsen, viljen, er ikke andet end avbil!eder av det, som går for sig eller
skal til at gå for sig indenfor legemets (eller legemernes) verden.
Alt dette passer fortrinlig til Spinozas enestående matematisk
opbyggede system, men om det passer ligeså fortrinlig i vort århundrede
*) Jeg taler om „Spinoza,"’ således .som lian vanlig opfattes. En
drøftelse av denne opfattelses rigtighed er lier ikke stedet for. En grundig
undersøgelse kan findes i prof. Mourly Volds bog „Spinozas erkendelsesteori". Her
har vi snarere så at si med den nulevende end med den historiske Spinoza
at gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
