Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
skulde være uden al vægt ved siden av verdensaltets mekaniske
sammenhæng. Overfor disse dunkle spørgsmål mener forskerne, at man
får give videnskabelig tabt. Alligevel — og til trods for visse
f’ysi–ske fænomeners åbenbare uavhængighed, lader de sig av sjælslivets
enestående værdi lede til en dristig metafysisk tanke, den at det
-sjælelige er tingenes inderste væsen.
Dette ser ud som et åbenbart tankesprang. Det lader sig tro.
Det lader sig ikke anskue eller forstå. Et av de mest ansete
systemer greier det så, at materiens (legemernes) væsen simpelthen
opløses i rent sjælelige begreber, navnlig da i begrebet vilje. Denne
mister til gjengjæld den betydning, den har i daglig sprogbrug,
selvfølgelig, ellers kunde den ikke indføres i fy siken. Andre systemer
vrager også viljebegrebet, fordi der klæber en for sterk sjælelig bismag
ved det, og fastholder istedet bare, at det mekaniske princip, det om
•energiens beståen, har en sjælelig bagside.
Jeg skal ikke trætte læseren med en mer indgående redegjørelse
for disse systemer, om det end til en klar opfattelse av dem kanske
var ønskeligt nok. Vanskeligheden ved at tro dem springer i øinene,
når vi betænker, at loven om energiens beståen kun taler om forhold
i rummet, kun udtaler noget om flytningsforhold i rummet. Den har
■altså en sjælelig bagside.
Her skal vi bare indprente os, at vi nu er drevne tilbage igjen
fra erfaringen til en spekulativ påstand, som ligger endda fjernere fra
’denne end parallelteorien uden sjælens fortrinsret vilde gjøre. Den
fuldstændige opløsning av enhver sjælelig proces i tilsvarende processer
■av en uavhængig mekanisme er den første uempiriske påstand.
■(Sammenlignet med de tidligere omtalte hypoteser av anden orden kan
Vi kalde denne påstand en hypotese av tredje orden.) At selve denne
mekanisme tillige er av sjælsnatur er en hypotese så at sige av fjerde
•orden, en hypotese, som truer med at tabe ethvert holdepunkt, ikke
bare i erfaringen, men også i fantasien. For det er vanskeligt at
Æade, at denne påständ giver os nogensomhelst tydelig forestilling. I
hvert fald kan den av klare forestillinger neppe give os andet eller
mere end det, vi allerede ved, at nemlig den mekaniske omflytning i
rummet til visse tider fremkalder forestillinger og følelser, et faktum
som endog den yderligste materialist altid har været nødt til at
vedgå, men som for ham såvelsom for parallelisten og igrunden for enhver
tænker forbliver en uløselig gåde.
Det hidtil udviklede, (at læren om de to uavhængige paralleler i sig
selv mangler anskuelighed, og i forbindelse med læren om sjælslivet
som grundvæsenet dobbelt op mangler anskuelighed) er for os her nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
