Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
til at skyde begge systemer bort til spekulationens fjerneste egne
(hypoteser av tredje og fjerde orden.)
Blandt hypoteserne av anden orden talte vi den orn
sjælslege-merne, de små dobbeltvæsener. Vi skal her forsøge at gå lidt videre
uden at gå ud over, hvad vi kan kalde anden klasses hypoteser, uden
at miste alle spor av anskuelighed.
Vi har set, at læren om vekselvirkning mellem sjælsprocesser og
legemsprocesser var ganske udelukket ved læren om parallelisme mellem
disse to rækker av processer. Vi skal videre se, at ordet parallelisme
i sig selv er tvetydigt og giver anledning til forskjellig mistydning, og
dermed til unødig disput. Hvis man nemlig bare ser på ordet
parallelisme og på det matematiske billede som det medfører, så kunde
man tænke sig at begge paralleler havde nøiagtig samme
uavhængig-hed. Men som vi har set, lå denne mulighed netop bare i ordet og
i lignelsen; i virkeligheden, i en verden, hvor der sker noget, er
den udelukket.
Forsvarerne synes ofte at glemme at de lever i en verden hvor
der sker noget. Man påstår, at parallelismen er aldeles absolut og
bindende — uden spor av avhængighed. Man driver sagens
matematiske side på spidsen, forledet av lignelsen. Parallelismen er så streng,
at om vi havde større kjendskab (som f. eks. ovennævnte ånd) skulde
vi kunne udtrykke lovene for forholdet mellem sjæl og legeme i
bestemte formler, som et matematisk avhængighedsforhold
(„funktionsforhold") på en gang (nemlig matematisk) aldeles bindende, og samtidig
(reelt) absolut ikke eksisterende. Avhængigheden er der, klar og skarp,
for vore øine; faktisk og som et årsagsforhold er den der ikke. Slig
er det jo, siges der, også med de strengeste matematiske funktionelle
avhængighedsforhold, de er ikke nødvendigvis udtryk for
årsagsforhold, idet de kan bestå mellem fuldstændig samtidige fænomener.
Efter dette billede (om ting som er samtidige) skal vi tænke os
forholdet mellem sjæl og legeme.
Her er det åbenbart, at de nyere forskere glemmer dette, at de
lever i en verden, hvor der sker noget. Holder vi det derimod
fast, er det klart at den matematiske lignelse er intetsigende eller
iallefald meget lidetsigende. Det er den kolossale forskjel f. eks. på
en cirkel (hvor periferien er radiens funktion eller omvendt efter behag)
og på sjælen og legemet, at det legemlige og sjælelige liv forløber i
tiden. Derved kommer legemet i et rent andet forhold end radien og
sjælen i et andet forhold end periferien. Eller for at tale strengere,
den matematiske lignelse mister her al værdi.
Forgjæves påberåber man sig at det sjælelige og legem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
